Det sker

Nyt Vi Unge på gaden: Smugkig i bladets indhold her

Josephine Sjelhøj 31. august 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det nye Vi Unge er på gaden den 1. september 2022, og her kan du smugkigge i bladets indhold om blandt andet den nye ungdomsfilm ”SMUK”, dine yndlingskendissers bedste råd og alle de ting, der forbereder dig til et nyt skoleår.

Hvad kan du glæde dig til i det nye Vi Unge?

Mød Andrea Heick Gadeberg og Sylvester Byder fra ”SMUK”

Dette efterår får ungdomsfilmen “SMUK” premiere. Her spiller Andrea Heick Gadeberg og Sylvester Byder hovedrollerne som 1.g’eren Frida og 3.g’eren Emil, der møder hinanden på Rosenholm Gymnasium. Herefter udspiller en kærlighedshistorie sig, men også en historie om venskaber, svigt, tilgivelse, putteritualer og digitale krænkelser. I det nye Vi Unge kan du møde de to skuespillere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Præventions-ABC

Har du også svært ved at finde op og ned i den store jungle af prævention? Vi forstår dig faktisk virkelig godt – der er nemlig ret meget at holde styr på. Derfor har vi lavet en gennemgang af de mange forskellige præventionsmidler, så du bliver bedre rustet til at tage den rigtige beslutning, når og hvis du får brug for det.

9 kendte fortæller om det bedste råd, de nogensinde har fået

Vi har spurgt ni kendisser om det allerbedste råd, de nogensinde har fået, og nu giver de deres vigtigste livslektier videre til dig. I det nye Vi Unge kan du derfor få et par vigtige livslektier fra blandt andet Andreas Odbjerg, Flora Ofelia og FVN.

Find dit efterårslook

Vores farvepalette det her efterår er både neutralt og eksperimenterende, og derfor har vi plukket den sejeste mode i fire forskellige farver. Er du til beige, blå, pink eller orange? Det kan du blive klogere på i det nye Vi Unge.

Vi Unge undersøger spiseforstyrrelser

Det er normalt at tænke over, hvad man spiser, og hvordan man ser ud – men for nogle mennesker fylder de tanker og deres afledte handlinger så meget, at der er tale om en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse ødelægger ikke bare ens livskvalitet, den kan også være decideret farlig. Alligevel er det en sygdom, der kan føles tryg og være meget svær at skulle sige farvel til. Vi kigger nærmere på, hvordan det kan være, ligesom du kan høre Vi Unges journalist fortælle om de år, hun selv led af spiseforstyrrelsen anoreksi – og hvorfor man ikke er rask, bare fordi man ligner en, der er det.

Hvad er “cultural appropriation”?

Hvad har Kim Kardashian, Miley Cyrus og Beyoncé tilfælles? De er alle blevet kritiseret for det, der kaldes ”cultural appropriation”. Men hvad betyder det egentlig? Det kan du læse meget mere om i det nyeste Vi Unge-blad.

Om karakterer, skole-hjem-samtaler og ”drømmestudiet”

Vi Unges klummeskribent Ida-Sophia funderer denne måned over præstationsræs, karakterer, skole-hjem-samtaler og jagten på ”drømmestudiet” som opskriften på det gode liv. Er det nu engang også det?

Tests

Tag vores tests, og find ud af, hvilken storby, der matcher din personlighed bedst (og som du måske burde bo i) samt hvor organiseret du egentlig er.

God læselyst!

Læs mere om