TikTok-challenges: Sådan passer du på dig selv
For nyligt mistede to unge livet efter at have deltaget i en challenge på TikTok. Netop dét har gjort, at TikTok nu har fjernet muligheden for at søge challengen frem - men det ændrer desværre ikke på, at der stadig er andre challenges på platformen, som kan være farlige og have sundhedsskadelige konsekvenser - ja, i nogle tilfælde livsfarlige - at deltage i.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Camilla Mehlsen er digital medieekspert i Børns Vilkår. Her giver hun dig tre gode råd til, hvordan du passer bedst på sig selv, når du scroller gennem TikTok.
“Når man eksponeres for vilde challenges på sociale medier, kan challenges blive normaliseret. “Alle andre gør det jo”, så man kan lettere blive lokket ud i noget grænseoverskridende.
Populær eftermiddagssnack går viralt på TikTok - få opskriften af Lizzo her
De tre TikTok-råd:
1. Mærk efter dine egne grænser
Bare fordi mange andre gør det, betyder det ikke, at du skal gøre det. Gør det kun, fordi du selv har lyst til at gøre det - og selvfølgelig skal det ikke gå ud over andre. Mærk efter, så du kan sige fra, hvis du ikke har lyst. Det kan godt være svært at finde sine grænser, når man som ung afprøver nye ting. Hvis man er tvivl om, hvorvidt noget føles ok, så tal det igennem med én, du er tryg ved.
2. Tal med dine forældre eller andre voksne
...Hvis du oplever noget, du føler er ubehageligt. Husk også at fortælle dine forældre om noget af det sjove, du ser på sociale medier, så dine forældre forstår, at TikTok er mere end farlige challenges.
3. Anmeld videoer med farlige challenges
Du kan på en video klikke på ‘Report’ (ved knappen ‘Share’) og give en begrundelse for, hvorfor du anmelder videoen. Du kan også anmelde eller blokere indhold eller en profil.
Selvom TikTok består af challenges, som kan være farlige at deltage i, er det stadig en fantastisk platform, hvor der er rig mulighed for udtrykke sig og dele og dyrke passioner med andre.
Så hvis du benytter dig af platformen, er det altid en god idé at følge Camillas råd, hvis du fx bliver udfordret i en challenge, du ikke har lyst til at deltage i, eller ser noget, som du ikke synes hører til på TikTok.
Vi har samlet nogle challenges herunder, som du kan deltage i helt uden bekymringer.
Challenges på TikTok
1. #Low challenge
Denne challenge er en sjov dans, du kan danse med en veninde eller alene.
2. #Celeblookalike challenge
Hvilken kendt minder du om? Find ud af det og deltag i denne challenge!
3. #Plank challenge
Åh planken - den er hård! Hvor længe kan du holde den?
4. #Savage challenge
Endnu en sjov dans, du kan danse med en veninde eller alene.
5. #Tape challenge
Læg den flotteste eyeliner med dette tape-trick, og vis TikTok hvor godt du kan lægge den!