Er du vild med rutsjebaner? Så er den her nyhed til dig.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hold på hat og briller! For det går stærkt i Fårup Sommerland. Lørdag den 9. april åbnede Danmarks største rutsjebane. Rutsjebanens højeste punkt er 40 meter, så lider du af højdeskræk, er denne sag ikke lige noget for dig. Men er du til gengæld vild med fart, så kan vi løfte sløret for, at rutsjebanen har en topfart på 95 km/t - og så er den i øvrigt 905 meter lang.
'Fønix', som rutsjebanen er blevet nangivet, har kostet næsten 100 millioner kroner at bygge, og så er den helt unik på et punkt.
Den er nemlig den allerførste rutsjebane i verden, der har et "stall loop", som helt konkret betyder, at man som passager i forlystelsen føler vægtløshed på hovedet i 2,5 sekunder. Med andre ord føles det som et frit fald i et par sekunder.
Tør du prøve Fårup Sommerlands rutsjebane, "Fønix"? Læs mere om den vilde forlystelse her.