Vil du på forsiden af Vi Unge? Kom med til gratis Vi Unge-event
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I samarbejde med Salling og modelbureauet Unique Models inviterer Vi Unge til en spændende dag, der blandt andet byder på en talk med den prisvindende fodboldtræner Nagin Ravand, klimaktivist Selma De Montgomery og kønsaktivist Frederikke Marciniak, modeshow med efterårsstyles fra Salling, modelcasting med Unique Models – og muligheden for (måske) at komme på forsiden af Vi Unge.
Hvor og hvornår?
Det hele foregår fredag den 21. oktober 2022.
10.00 - 13.15 Salling Aalborg, Nytorv 8, 9000 Aalborg
15.00 – 18.15 Salling Aarhus, Søndergade 27, 8000 Aarhus C.
Hvor gammel skal jeg være?
Alle er velkomne!
… Men hvis du skal have taget foto og deltage i modelcastingen, skal du være mellem 12 og 19 år.
Modelcastingen: Det med småt …
Ønsker du at deltage i selve modelcastingen, så er her et par vigtige informationer:
- Til eventet leder Unique Models efter nye modeller. Er du mellem 13 og 15 år, inviteres du til at deltage i deres følgeforløb, da de ikke starter modeller op før, de er 16 år.
- På dagen vil der blive taget billeder af dig, og der bliver afholdt en kort samtale, det tager max 5-10 minutter. Billederne kan ende med at blive brugt på en Vi Unge-forside.
- Du er meget velkommen til at blive og stille spørgsmål til Unique Models eller Vi Unge, efter du er blevet fotograferet.
- Du vil blive kontaktet af Unique Models, hvis du går videre i castingen. Hvis du ikke høre fra modelbeauret inden den 1. november 2022, så er du ikke gået videre.
- Hvis du er under 18 år, vil al kontakt foregå med dine forældre.
Hvad koster det?
Det er gratis at deltage i Vi Unge-dagen – og du kan få en goodiebag med hjem (begrænset antal), så kom tidligt!
Vi glæder os til at se jer!