Anmeldelse: ”Sierra Burgess Is a Loser” er relatable men forudsigelig
Netflix har for nyligt haft premiere på en ny High School-komedie ”Sierra Burgess Is a Loser”, som handler om pigen Sierra, der på ingen måde lever op til den overfladiske definition af, hvordan den perfekte high school-elev skal se ud.
En dag får hun pludseligt en besked fra den lækre fyr, Jamey. Beskeden blev sendt til Sierra ved et uheld, men hun vælger alligevel at fortsætte skriveriet, og efter lidt tid opstår der følelser mellem dem.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Jamey aner ikke, at det er Sierra, han er blevet forelsket i, så Sierra står pludseligt i en løgn, hun har svært ved at komme ud af.
For at score sit crush, får Sierra brug for skolens populæreste pige, selvom de to bestemt ikke kommer godt ud af det med hinanden.
Læs også: 10 facts om Noah Centineo
Budskabet fejler
”Sierra Burgess Is a Loser” er som sådan en god film. Den er både sjov og sød, og så er karaktererne i filmen lidt skæve i forhold til, hvad man ellers har set i diverse teenagefilm. Den populære pige har problemer derhjemme, og den lækre fyr hænger ud med skolens ”tabere”, men udover det, er filmen altså meget forudsigelig.
Den indeholder alle klichéerne, så man kan lynhurtigt forudse, hvad filmen vil ende med. Desuden er vi ikke begejstrede for filmens budskab om, at ”tykke” piger kun kan score lækre drenge, hvis de udgiver sig for at være noget andet. Come on, Netflix, det er en ommer!
Alligevel fortjener ”Sierra Burgess Is a Loser” credit for, at være mega-relatable! For hvor mange gange har man ikke selv tænkt, at man ikke var god nok til sit crush, eller tænkt, at man ikke var lige så meget værd som de populære og smukke piger?
Læs også: 111 bedste tøsefilm
”Sierra Burgess Is a Loser” får tre ud af seks mulige stjerner
"Sierra Burgess Is a Loser" lander alt i alt på en middelkarakter fra Vi Unge. Filmens fordele er, at den er underholdende og har nogle søde scener. Filmens helt store ulempe er det dårlige budskab, og det bliver altså skyld i, at vi ikke kan give filmen mere end tre stjerner.