Harry Styles skal være med i ny Marvel-film
Bekræftet:

Bekræftet: Harry Styles skal spille superhelt i ny film

Af Julie Sofie Hauritz 22. oktober 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @harrystyles
Kalder alle Harry Styles-fans – og samtidig alle Marvel-fans! Hvis du heller ikke kan få nok af hverken det ene eller det andet, så har vi en super(helte) nyhed til dig: Harry Styles træder nemlig snart ind i Marvel-universet, og hvis det ikke er dagens bedste nyhed, så ved vi ikke, hvad er!

Man skulle ikke tro, at Marvels superheltefilm kunne blive meget mere super – men det bliver de meget snart!

Varietys manuskriptforfatter, Matt Donnelly, har nemlig lige afsløret, at Harry Styles vil være med i den kommende Marvel-film ’The Eternals’.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Harry vil i den nye film spille kærlighedsguden Eros (også kendt som Starfox), der er bror til den gudlignende Thanos, som vi efterhånden har set en del til i Marvel-universet. Og hvis du nu tænker: ”Hvem er det nu liiige, at Thanos er?”, så kan vi fortælle, at han er mest kendt for at være superskurk i Avengers-filmene.

Eros er ikke en skurk ligesom sin bror. Eros er i stedet en mere ubekymret karakter, der primært er interesseret i at bruge tid sammen med kvinder.

Fordi Eros er kendt som kærlighedsguden, har han også nogle lidt kærlige superkræfter. Hans superkræfter består nemlig i at kunne manipulere med andres følelser og samtidig få personer omkring ham til at forelske sig i hinanden – og i ham selv for den sags skyld (hvilket man vist godt kan sige er lidt af en fordel, nu han er lidt af en skørtejæger).

Vi siger ikke, at Harry er som skabt til rollen som Eros – men på den måde, som han nemt har fået os til at forelske os i ham, er vi ret sikre på, at han vil owne den!

Selvom de fleste Harry Styles-fans er begejstrede over nyheden om, at vores alles popstjerne bliver en del af Marvel-universet, er der også nogle stykker, der er kede af, at afsløringen af Harrys rolle samtidig er lidt af en spoiler for filmen.

For eksempel skrev en fan til Matt Donnellys Twitter-opslag: ”Det er ikke for at forsøge at lyde uhøflig, men som en Marvel- og 1D-fan, ville jeg ønske, at jeg kunne være blevet overrasket, når jeg så filmen i biografen.”

En anden fan skrev det samme: ”Ja, der har været rygter om, at han ville være med i den nye film, men jeg ville gerne selv have været vidne til det. Så jeg synes, det er blevet spoleret for mig.”

Harry har endnu ikke selv bekræftet, at han vil være at se i ’The Eternals’, men heldigvis behøver vi ikke at vente længe, før vi finder ud af det. Filmen har nemlig premiere allerede her d. 5. november 2021.

Så i det her tilfælde, må tiden vise, om vi endnu en gang er heldige at se ham på det store lærred!

Se, hvordan internettet ellers har reageret på nyheden, lige her: