Bingewatch Netflix' nye samling af film og serier!
Du har måske ikke fejret Kvindernes Internationale Kampdag før – og hvordan fejrer du egentlig en dag, der sætter fokus på kvinders ligestilling verden over? Et (stille, men dejligt) forslag ville være at finde popcornene frem og give dig hen foran TV’et – når Netflix i anledning af dagen lancerer en ekstraordinær Netflix-samling af serier, film og dokumentarer den 4. marts 2020 i samarbejde med den globale forkæmper for ligestilling mellem kønnene: UN Women.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
“Det her samarbejde handler om at fortælle kvinders historier og at vise kvinder i al deres forskellighed. Det handler om at gøre det usynlige synligt og at bevise, at man kun ved at sætte kvinder på skærmen, bag kameraet og i vores historiefortællinger kan trives som samfund,” siger UN Women Deputy Executive Director, Anita Bhatia, i forbindelse med Netflix-samarbejdet.
Kvinderne, der har udvalgt samlingen, vi skal spise popcorn til, hvis vi vil hoppe med på Netflix' fejring af kvindedagen, er 55 seje kvinder, der normalt befinder sig foran og bagved kameraet - som blandt andet skuespillerinderne Millie Bobby Brown fra gyserserien ”Stranger Things” og Lana Condor fra filmene ”To All the Boys I've Loved Before”.
Læs også: 20 ting, du ikke vidste om "To All the Boys I've Loved Before”.
På Netflix kan du finde den nye samling, hvis du søger efter ”Fordi hun har set med” – og ved hver titel i samlingen er der et tag, så du nemt kan se, hvilken kvinde, der valgte hvilken titel.
Titelsamlingen vil bestå af film, serier og dokumentarer, der skildrer svære, men vigtige samtaler og som har udfordret den måde, vi ser verden på – heriblandt den humoristiske men alvorsfulde serie ”Sex Education”, hvor vi følger den akavede men ret søde Otis Milburn og hans venner igennem svære beslutninger og dilemmaer – der er for eksempel skolens bølle Adam, som kæmper med at acceptere sin biseksualitet samtidig med, at han ihærdigt forsøger at opretholde en hård facade, der skal beskytte ham fra sin strenge fars forventninger.
Netflix-samlingen vil være tilgængelig hele året, og der vil derfor være masser af tid til, at du roligt kan streame alle de udvalgte titler på verdens førende streamingtjeneste for underholdning, der i øvrigt har over 167 millioner betalende medlemmer i over 190 lande.
“TV og film har magten til at vise og forme popkultur, og det er derfor, vi mener, at det er meget vigtigt, at flere mennesker ser deres liv blive skildret i historiefortælling,” har Dr. Stacy L. Smith udtalt (hun er stifter af en inklusionsorganisation) - og her på Vi Unge håber vi på at budskabet, der støtter piger og kvinders rettigheder og ligestilling verden over, bliver spredt bredt!
Hvis du er nysgerrig på den ekstraordinære Netflix-samling, kan du se kampagnevideoen nedenunder og streame samlingen direkte fra Netflix fra den 4. marts 2020.