Der var ikke det, der ikke skete i ”Gossip Girl”. Alle var sammen med alle, alle havde hemmeligheder, folk kom tilbage fra de døde og så videre… Med så mange twists og overraskelser kommer det nok ikke bag på nogen, at der var nogle ting, der ikke helt gav mening, da Gossip Girls identitet endelig blev afsløret.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Gossip Girl var nemlig ingen andre end selveste Dan Humphrey, og i galleriet kan du se fem grunde til, at det ikke helt stemmer overens med handlingen.
I første sæson bliver Dan tydeligvis meget overrasket, da han læser på Gossip Girl, at Serena leder efter en date til maskeballet. Hallo Dan! Hvorfor behøver du spille overrasket, når du sidder helt alene i lejligheden og læser noget, som du angiveligt selv har skrevet?
Foto: All Over
I slutningen af første sæson dater Jenny Asher, som viser sig at være en ret skidt fyr, som i virkeligheden dater Serenas lillebror Eric. Gossip Girl deler naturligvis alt om forholdet, men altså… seriøst… Hvis Dan er Gossip Girl, hvorfor skriver han så alle mulige sladrende detaljer om sin 15-årige søsters sexliv? Det er da lidt småklamt.
Foto: All Over
Da Serena køber en graviditetstest, er Gossip Girl selvfølgelig på pletten med afslørende billeder, hvilket jo er sært, da Gossip Girl/Dan er kærester med Serena på det givne tidspunkt. Dan virker igen meget overrasket, da han læser Gossip Girls opdatering, men denne gang er han (lidt) undskyldt, da Jenny og Rufus også er i rummet.
Foto: All Over
Kan I huske, da Dan legede far til Georginas barn, og hun skred fra dem? Dan er helt oppe at køre over, at hun er smuttet og har efterladt barnet hos ham, da Gossip Girl poster billeder af Georgina på en sandstrand. Dans reaktion er naturligvis at være meget chokeret, selv om den eneste anden i rummet er babyen.
Foto: All Over
Da Blair og Louis skal lige til at sige ”ja” til hinanden, udgiver Gossip Girl en video af Blair, der fem minutter forinden erklærer sin kærlighed til Chuck. Imens videoen afspilles på alles telefoner (hvem har i øvrigt deres telefoner tændt til et royalt bryllup?), står Dan oppe ved alteret uden mobilen i hånden. Hvor hurtig har han lige været? Har han både filmet, skrevet og planlagt Gossip Girl-opdateringen, inden han satte i fuld firspring op til alteret for at være der, inden Blair blev ført op?