Det nye ’Gossip Girl’: Disse skuespillere vender tilbage til serien
’Gossip Girl’ vender tilbage lige om lidt. Faktisk kan du allerede se frem til seriens premiere på HBO Max den 8. juli 2021. Men det er ikke det eneste, som du kan glæde dig til.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Udover at vi skal byde velkommen til en masse nye karakterer, vil der også være et glædeligt gensyn med nogle at de gamle og velkendte ansigter fra den originale serie.
I et interview med Daily Beast, afslører skaberen af den populære serie, Joshua Safran, at tidligere ’Gossip Girl’-stjerner vil gæste flere af episoderne. Dog er det ikke helt de roller, som du nok regner med.
- I sæson 1 vil der være nogle velkendte ansigter af skuespillere fra den originale serie, men det vil ikke være nogle af hovedrollerne, fortæller Joshua Safran og uddyber:
- Vi tog tidligt en beslutning, som jeg var nervøs for til at starte med, men nu ved jeg, at det var det rigtige at gøre. De nye karakterer af rebooten vil komme til at stå i skyggen af de originale hovedroller. Hvorfor skulle seerne lære Zoya at kende, hvis de pludselig kan se Nate?
Ikke udelukket med et gensyn
Vi skal derfor ikke regne med, at vi kommer til at se Serena, Blair eller nogle af de andre Upper East Side-venner i de nye afsnit. Her vil det være nogle af de mindre roller fra den originale serie, som vil gøre deres entre. Dog er det ikke helt udelukket, at Serena og slænget kan vende tilbage i seriens anden sæson.
- Til at starte med har serien ikke så meget skærmtid. Men hvis sæson 1 bliver en succes, og vi får lov til at lave en sæson 2, har vi en større chance for at bringe gamle hovedroller tilbage. Her vil der være tid til at give dem historier, der kan udvikles på, fortæller Joshua Safran.
Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du se traileren til den nye ’Gossip Girl’ lige her: