Filippa og Safina Coster-Waldau om rollerne i 'Salsa': "Vi havde en intimkoordinator, når vi skulle indspille scener med sex, og det har været så rart"

'Salsa' handler om “autentisk” sex blandt unge. Har I selv manglet lignende repræsentation?

S: – I serien taler min karakter, Uma, og hendes venindegruppe enormt åbent om sex, og sådan er det også i mit eget liv. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis man ikke havde det sådan.

F: – Jeg talte lige med min veninde i går, og hun synes, det er vildt grænseoverskridende at tale om sex, hvilket jeg aldrig har tænkt over før. Hun synes, at det er helt vildt, at Safina og jeg tør være med i en serie om det og snakke åbent om det. Så det er jo ikke alle, der kan slappe helt af og tale åbent om det.

S: – Helt sikkert. Det er også noget, jeg har lært af at være med i “Salsa”.

S: – Jeg synes, at “Salsa” er god til at prøve at gøre det mere naturligt at snakke om sex. Både med sine veninder og sin partner.

F: – Præcis. Det er så vigtigt at snakke om sex med dem, man har sex med, så man taler om, hvad hinanden godt kan lide og ikke kan lide.

S: – Det hjælper nok også på, at der ikke er nogen, der har en forventning om, at sex er ligesom i Hollywood-film.

F: – Hvor man bare ved, hvad den anden vil have, og det hele foregår nærmest i takt til musikken … og alt sidder flot, deres hud er pæn, deres undertøj matcher.

S: – Der er ikke nogen, der siger noget. Det er meget …

F: – Nonverbalt?

S: – Jeg skulle til at sige “hot”, haha, men lige meget hvad er det i hvert fald meget langt fra virkeligheden, og det er også det, vi prøver at vise i “Salsa”.

Hvordan forberedte I jer på settet, så I blev komfortable nok med hinanden til at optage de her scener?

F: – Vi har haft en intimkoordinator (en person, der sørger for tryghed, og at ingens intime grænser bliver overskredet på settet, red.), når vi skulle indspille scener med sex, og det har været så rart.

S: – Vi startede med at have en workshop. Vi skulle først lave en klappeleg for lige at ryste nerverne af, og så skulle vi kigge hinanden i øjnene i rigtig lang tid. Det kan jo godt være grænseoverskridende i sig selv at skulle det …

F: – Og så skulle man kramme i noget tid, og så var den grænse ligesom også brudt.

S: – Så skulle man tage sin partners hænder og føre dem hen over de steder på ens egen krop, som man var komfortabel med, at de rørte ved.

F: – Ja, og det gør man jo selvfølgelig også ved sin partner, så man også ved, hvad de er trygge ved.

S: – Lea, vores intimkoordinator, havde lavet en koreografi til sexscenerne, og som man havde med den dag, man skulle optage – hvilket i øvrigt foregår på et lukket set, så det kun er de mest nødvendige, der er der.

F: – Det hele bliver meget naturligt og afslappet, fordi man jo har en aftale om, hvad der skal ske, så man bliver ikke overrasket over noget.

S: – Hvis vi ikke havde haft intimworkshop, tror jeg, at det havde været vildt underligt. Det kunne jeg slet ikke forestille mig.

I taler blandt andet om kønsbehåring og sprøjteorgasmer – og manglen på samme – i serien. Hvordan håber I, unge vil tage imod den slags italesættelse af sex og tabuer?

S: – At der ikke er skam over noget af det. Alt er naturligt.

F: – Ja, og at man forstår, at det ikke handler om, hvor meget eller lidt hår man har på kroppen, eller om man kan finde ud af at få en sprøjteorgasme.

S: – Der er ikke noget, der er klamt ved en. Det ved jeg, at der nok er nogen, der kan føle.

F: – Det er tit så rart at få den følelse: “Wow, alle har det faktisk på samme måde som mig”. Hvis man ikke har det sådan, kan det hurtigt gøre, at man føler sig meget alene, tror jeg.

S: – Sådan har jeg også følt på et tidspunkt.

F: – Ja, det har jeg da også. Sådan: “Jeg er bare den eneste, der ikke har gjort det her.”

S: – Eller: “Jeg er bare den eneste, der ikke har hår under armene, hvorfor har alle de andre allerede fået det,” gik jeg længe og tænkte. Jeg var også så nede over, at jeg var den sidste i min venindegruppe, der fik menstruation …

F: – Samme her, og så da jeg fik det, var det bare det værste i mit liv, haha.

Det er sjældent, man ser unge kvinder onanere eller bare tale om onani på tv. Hvilke tanker gjorde I jer om det?

F: – Det er jo meget normalt for piger og kvinder at onanere. Men det er klart en ting, der skal snakkes om. Det var virkelig sent i mit liv, det gik op for mig, at det var helt normalt at gøre.

S: – Ja, alle snakker om, at drenge gør det hele tiden, men der er ingen, der snakker om piger.

F: – Jeg synes bare, det er godt, at det bliver vist i fjernsynet, at piger selvfølgelig også gør det. Alle gør det, alle må gøre det.

S: – Præcis, og der er jo heller ikke nogen skam i at se porno som pige, selv om der måske også er mange, der føler det.

Hvad lærer man i “Salsa”, som I gerne selv ville have vidst, da I var yngre?

S: – At man ikke skal skamme sig over noget.

F: – Ja, virkelig meget, for hold kæft, der skal ikke særlig meget til, før man føler sig som den mærkeligste i verden og som den eneste, der ikke har styr på en skid. Og så finder man lige pludselig ud af, at ingen rigtigt ved, hvad de laver, og at alle bliver usikre nogle gange.

S: – Jeg synes også, at “Salsa” er god til at vise, at man skal turde at snakke om ting med sine venner. Nogle gange er det jo så rart, hvis man kommer til at snakke om noget med sine venner, som man selv har været nervøs for at bringe på banen, og de så siger, at de selv har gået og haft problemer med helt det samme, men at de bare heller ikke har turdet at sige det. Det er sådan en lettelse, fordi man ikke føler sig alene med det.

Ville I selv være på “Drift”?

S: – Det har jeg faktisk tænkt rigtig meget over.

F: – I virkeligheden ligger den jo ikke særligt langt fra Tinder. Den er bare mere …

S: – Grov i betrækket.

F: – Jeg ville ikke være på den. Jeg synes allerede, at Tinder er vildt grænseoverskridende – nok også fordi der er så mange på den app, man kender. Så det er en dobbelt-bedømmelse både af sine venner, men også af fremmede. Jeg ville tænkte for meget over, hvorfor og hvorfor ikke folk swipede "ja" til mig. Hvordan kan de bedømme mig kun ud fra mine billeder? De har jo slet ikke mødt mig endnu.

S: – På “Drift” møder man jo også hinanden på grund af ens seksuelle præferencer og ikke på grund af udseendet. Men alligevel tror jeg ikke, at jeg ville turde at gøre det, før jeg vidste, at andre også havde gjort det.

Alle karakterne ser vildt seje ud – har I jeres eget tøj på?

S: – Det er en blanding af kostumer og vores eget tøj.

F: – Der var en kostumeprøve, hvor vi også næsten havde taget alt vores eget tøj med, og så satte vi det sammen med deres tøj. Så prøvede vi bare en masse outfits, og så sagde dem, der var ansvarlige for kostumer: “Vildt sejt, men den er lidt for stor” eller: “Det er bare spot on” eller: “Det er vildt flot, men din karakter går aldrig i kjoler”.

S: – Det var underligt at have så meget indflydelse. Det havde jeg ikke prøvet før på andre produktioner. Der er jeg ligesom bare mødt op, så jeg skulle vænne mig til, at jeg gerne måtte have en holdning.

F: – Ja, man kan hurtigt blive meget sådan: “Ja, jeg gør bare, hvad I synes”, men Jonas (Risvig, instruktøren på “Salsa”, red.) skubbede tit lige til os og sagde: “Kom nu, sig jeres mening”.

S: – Vi har fået lov til at forme vores egne karakterer, og det har virkelig været fedt.

Hvordan er det at arbejde sammen som søstre?

F: – Det vigtigste i vores forhold er nok, at vi kan snakke om alt.

S: – Ja, virkelig.

F: – Hvis man har brug for at snakke om noget, som man måske ikke kan snakke med sine forældre om –

S: – Eller sine venner …

F: – Vi har altid hinanden.

S: – Vi har altid været tætte, ikke?

F: – Jo, vi har aldrig været sådan nogle søskende, der skændtes.

S: – Nej, slet ikke. Man kan nok ikke undgå, at der kommer en form for intern konkurrence, når man arbejder i samme branche, fordi vi jo bliver sat op imod hinanden –

F: – Ja, men vi har aldrig set på hinanden som konkurrenter. Vores forældre har også altid været meget gode til at sige, at vi er så forskellige, at det ikke handler om niveau, men at det i stedet handler om, hvilken type de leder efter …

S: – Man får ikke ondt i røven, men man kan måske godt ønske, at man selv havde noget arbejde, men sådan er det jo nok med alle.

F: – Vi bliver mere “hyped”, hvis den ene får en rolle eller en casting.

S: – Ja. Og man har det nok bare sådan: “Hvis det ikke er mig, der skal have rollen, så er det da Filippa”.