Gør dig klar til den ultimative nostalgi: iCarly vender tilbage, og her kan du se sæson 2
Wake up the members of the nation! Carly Shay er tilbage på skærmen, når sæson 2 af hitserien iCarly får premiere d. 9. april på Paramount+.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Carly, som muligvis var en af de første ægte influencere, er igen i fuld gang med sin internetserie med hjælp fra vennen Freddie. Dog har medielandskabet ændret sig en del siden hun startede for over et årti siden, og det giver selvfølgelig anledning til en masse sjove og relaterbare momenter.
Vi Unge har mødt skuespillerne fra serien til en snak om nostalgi, store gæstestjerner og onlinehad.
Gensyn med elskede karakterer
I den nye reboot får seerne gensyn med Carly, Freddie og Spencer, som alle var med i den originale serie. For skuespillerne var det derfor helt særligt at vende tilbage til settet efter en lang pause.
– Det var vildt, da vi så settet for første gang igen, og det fik mange minder til at komme tilbage. Det var sjovt at lave sæson 2, fordi vi nu er helt inde i det igen, siger Miranda Cosgrove.
Sæson 2 af serien kommer til at fokusere endnu mere på karakterernes liv, hvor vi blandt andet ser kærlighedsproblemer, karrieremuligheder og venskaber.
– Selvom det er den samme serie, så er den også anderledes på mange punkter, fortæller Miranda.
En af de ting, serien har fået stor ros for, er at de elskede karakterer har fået lov til at gennemgå samme udvikling som skuespillerne og det originale publikum. Det betyder, at selvom Nickelodeon-serien i høj grad henvendte sig til børn og unge, så ser man dem nu tackle ”ægte” voksenemner, såsom sex – noget, der er meget anderledes fra andre nostalgiske serier, der er blevet genoplivet.
Disse film og serier skal du se i april
Store gæstestjerner
I sæsonens andet afsnit får seerne også et gensyn med en af de mest ikoniske biroller i serien, Lewbert, ligesom karaktererne i løbet af sæsonen også får besøg af en masse store gæstestjerner.
– Det har været sjovt at få gamle karakterer tilbage for nostalgi, men også at introducere store personligheder fra popkultur, som ikke var med i den originale serie, fortæller Nathan Kress, der spiller Freddie.
Det er blandt andet Josh Peck, som spillede sammen med Miranda i Nickelodeon-serien ”Drake & Josh”, som får en større rolle i sæson 2. Derudover får man også lov til at se Scarlet Envy, Rosé, Kandy Muse og Monique Heart, som alle har deltaget i ”RuPaul’s Drag Race”.
Se billederne: Prins Nikolai har sat sin lejlighed til salg
Når man træder ind i et populært univers
Det er ikke kun gamle karakterer, vi får et gensyn med i den nye reboot. De får nemlig selskab af Laci Mosley, der spiller Carlys bedste veninde, Harper, og Jaidyn Triplett, som spiller Freddies steddatter, Millicent.
Seerne mødte de to nye karakterer i første sæson, og nu kan vi være klar på at lære dem endnu bedre at kende.
– Det er sjovt at være med i en serie, som allerede har et publikum, men det kan være svært, når fans allerede er tilknyttet og har meninger og yndlingskarakterer, men jeg synes, at reaktionen indtil videre har været fantastisk, siger Jaidyn om sin nye rolle.
Kylie Jenner giver sin søn vanvittig gave til 135.000 kroner
Når man træder ind i en voldsomt populær serie, er der desværre også nogle bagsider. Laci har tidligere været åben om, hvordan hun har modtaget racistiske beskeder på sociale medier, og både hun og Jaidyn har oplevet had og mobning på nettet.
– Jaidyn og jeg har noget erfaring med onlinehad og folk, der ikke er særlig søde imod os. Personligt gør det mig ked af det, fordi man ikke rigtigt kan påvirke det, så jeg prøver i stedet at have empati. I stedet for at tage det personligt, tænker jeg, ”de må godt nok have det hårdt, hvis de bevidst forsøger at skade andre”, fortæller Laci, der også tilføjer, at hun er meget beskyttende over for Jaidyn.
Sæson 2 af ”iCarly” får premiere d. 9. april på Paramount+. Se traileren her: