Guide: De nyeste julefilm og -serier, du skal se denne jul
THE VELVETEEN RABBIT
Den nye film er baseret på Margery Williams' tidløse børnebogsklassiker, der på dansk har fået titlen Tøjkaninen. Den handler om syvårige William, der får et nyt yndlingslegetøj til jul – en lille tøjkanin – og i den får han en ven for livet, fuld af magi.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Filmen blander live action og animation, og på rollelisten finder man blandt andre Helena Bonham-Carter, Nicola Coughlan, Alex Lawther, Paterson Joseph, Clive Rowe og Bethany Antonia.
The Velveteen Rabbit kan ses på Apple TV+.
BEST. CHRISTMAS. EVER!
Hver jul sender Jackie et pralende julekort, der får hendes gamle studieveninde Charlotte til at føle sig som en total taber.
Men skæbnen vil, at Charlotte og hendes familie ender foran Jackies sneklædte hus få dage før jul, og derfor sætter Charlotte sig for at finde ud af, om Jackies liv virkelig er så perfekt, som hun har fået det til at lyde, i alle disse år.
Filmen har Heather Graham, Brandy, Jason Biggs og Matt Cedeño på rollelisten.
Best. Christmas. Ever! kan ses på Netflix.
CANDY CANE LANE
Filmen følger Chris (Eddie Murphy), der indgår en aftale med den ondskabsfulde julenisse Pepper (Jillian Bell) for at forbedre sine chancer for at vinde konkurrencen om byens bedste juleudsmykning.
Men Pepper kaster en magisk forbandelse over ham, og det skaber kaos i hele byen. Chris skal nu – sammen med hustruen Carol (Tracee Ellis Ross) og deres tre børn – forsøge at bryde Peppers forbandelse, inden julen går helt i vasken.
Candy Cane Lane Prime Video
TROR DU PÅ JULEMÆNDENE?
Calvin-familien er tilbage på Nordpolen, og Scott Calvin (Tim Allen) fortsætter sin rolle som julemand, efter at hans pensionsplaner blev forpurret i første sæson.
Nu, hvor Scott og hans familie med succes har reddet julen, sætter Scott i denne sæson alle sejl ind for, at sønnen Cal (Austin Kane) kan overtage "familievirksomheden" som julemand.
Både sæson 1 og sæson 2 af Tror du på julemændene? kan ses på Disney+.
HANNAH WADDINGHAM: HOME FOR CHRISTMAS
Ted LassoHannah Waddingham: Home for Christmas.
Blandt gæstestjernerne er Sam Ryder, Luke Evans, Leslie Odom Jr. og Phil Dunster. Showet består af klassiske julesange og anekdoter fra de medvirkende, og det hele bliver akkompagneret af et bigband.
Hannah Waddingham: Home for Christmas kan ses fra 22. november på Apple TV+.
DIARY OF A WIMPY KID: CHRISTMAS CABIN FEVER
For at gøre ondt værre sneer han ind med hele sin familie og må trækkes med sin sure storebror Rodrick og irriterende lillebror Manny.
Filmen er instrueret af Luke Cormican (Teen Titans Go!), og de skuespillere, der lægger stemme til karaktererne, tæller bl.a. Wesley Kimmel (The Mandalorian), Erica Cerra (Power Rangers) og Hunter Dillon (Deadpool 2).
Diary of a Wimpy Kid kan ses fra 8. december på Disney+.
THE BAD GUYS: A VERY BAD HOLIDAY
Det nye eventyr om den coole bøllebande 'Bad Guys' foregår før begivenhederne i den populære film fra 2022. Denne gang er det blevet jul, og der er ikke noget, den dristige dyrebande elsker mere end julemorgen – for mens alle åbner gaver derhjemme, kan de begå ulovligheder over hele byen.
De løber dog ind i problemer, da julen uventet bliver aflyst, og derfor må de tænke kreativt for at genoplive den gode (læs: onde!) julestemning.
The Bad Guys: A Very Bad Holiday kan ses på Netflix i december – premieredatoen er ikke offentliggjort endnu.
MARVEL STUDIOS WHAT IF..?
I anden sæson af What If..? fortsætter "The Watcher" med at guide seerne gennem det store Marvel-multivers, og også i denne sæson bliver man introduceret for både helt nye og velkendte ansigter.
Serien genbesøger klassiske Marvel-øjeblikke, der inkluderer et væld af stjerner, som genindtager deres ikoniske roller. Blandt andet kan man i denne sæson møde Nebula, Hela og Happy Hogan.
Det er Bryan Andrews, der har instrueret med AC Bradley som hovedforfatter.
Marvel Studios What if..? kan ses fra 22. december på Disney+.
Artiklen blev første gang bragt på Vi Elsker Serier. Dette er en redigeret version.