Her er skuespillerne i pilotafsnittene af Vi Unges serie ”Første gang”
Af Marie Søndergaard
1. august 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De her seks seje skuespillere er med i de to pilotafsnit af vores YouTube-serie "Første gang".
I 2017 lavede vi to pilotafsnit af vores serie "Første gang", som kan ses gratis på Vi Unges YouTube-kanal. Pilotafsnit laver man tit, før man laver en hel sæson, så man kan se, om det er noget, folk gerne vil se - og det var det heldigvis i vores tilfælde! De to pilotafsnit er nemlig blevet set virkelig mange gange, og derfor kommer der otte nye afsnit af serien i løbet af sensommeren og efteråret!
Serien handler om Sofie, der går på efterskole. Pilotafsnittene handler om, at hun er kæreste med Mads, og så er hun meget sammen med sin BFF, Alma, og de to andre piger Clara og Lærke. Og så er der jo også lige ham der den nye fyr, Sebastian.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Den hedder ”Første gang”, fordi den netop handler om nogle af de første gange, man oplever, når man er teenager – forelskelse, hjertesorg, de bedste veninder og meget mere.
Tjek galleriet herunder for at læse mere om de seks skuespillere i de to pilotafsnit.
SkuespillereiViUngesserie"Førstegang"
Alvilda Lyneborg LassenRolle: SofieSofie er seriens hovedrolle, og det er derfor hendes historie, vi følger. Hun er sød og loyal, går på efterskole, er kæreste med Mads og bedste veninde med Alma.
Foto: Mie Brinkmann
Fanny BornedalRolle: AlmaSofie og Alma er bedste veninder og har kendt hinanden siden børnehaven – nu er de endt på efterskole sammen. Alma er sjov og skør og tager ikke tingene så alvorligt.Psst … hvis du synes, du har set Fanny Bornedal, som spiller Alma, før, så er det nok, fordi hun spillede med i julekalenderen ”Den anden verden”.
Foto: Mie Brinkmann
Tippie-Maya HøghRolle: LærkeDe andre piger kan godt blive lidt trætte af Lærke, fordi hun nogle gange kan komme til at sige ting, der kan lyde lidt hårde. Faktisk bunder det i, at Lærke selv er lidt usikker – og hun er også god til at sige undskyld, hvis hun kommer til at såre andre.
Foto: Mie Brinkmann
Olivia Stenderup GarreRolle: ClaraClara ELSKER drama (selv om hun ikke vil indrømme det), og man kan være sikker på, at der altid sker et eller andet spændende, når man er sammen med hende.
Foto: Mie Brinkmann
Jacob August OttenstenRolle: MadsSofie og Mads er kærester, men Sofie er faktisk lidt træt af ham, fordi hun tit synes, han opfører sig som en klovn. Det kan Mads slet ikke forstå.Psst … Jacob, som spiller Mads, var også med i julekalenderen ”Den anden verden”.
Foto: Mie Brinkmann
Oscar BjerrehuusRolle: SebastianSebastian er ny på efterskolen, og pigerne får ret hurtigt det indtryk af ham, at han er den helt perfekte drømmefyr.Bonus fact: Oscar, som spiller Sebastian, er søn af modellen Oliver Bjerrehuus.