Kæmpe overraskelse i sæsonafslutningen af The Vampire Diaries
Af Nadia Laas Hansen
20. februar 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er SÅ sørgeligt.
Spoiler alert! Vi skriver i denne artikel om en hændelse i sæsonafslutningen af "The Vampire Diaries", som ikke er blevet sendt endnu.
Fans af serien "The Vampire Diaries" blev forleden positivt overrasket, da Nina Dobrev offentliggjorde sit comeback til en enkelt episode af serien i sin rolle som Elena Gilbert.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Og nu er der kommet nye detaljer frem om, at det tilsyneladende bliver et meget følelsesladet afsnit.
Entertainment Weekly var nemlig til stede under optagelserne til sæsonafslutningen og de så altså, hvad der lignede en begravelse. Det vil sige, at der altså er nogen, der dør!
I en af scenerne ser man Elena Gilbert stå og græde ved et gravsted. Vi kan næsten ikke bære det.
Gad vide, hvem der dør?
10 ting, du ikke vidste om The Vampire Diaries
10tingduikkevidsteom”TheVampireDiaries”
Producerne bag ”The Vampire Diaries” ønskede oprindeligt at caste Ashlee Simpson til serien i stedet for Nina Dobrev. Kan du forestille dig en anden end Nina som Elena?
Det har ikke altid været planen, at Stefan og Damon skulle hedde Salvatore til efternavn. I første udkast til serien hed de nemlig Whitmore, fordi producerne synes, at Salvatore lød for italiensk til en amerikansk tv-serie. Senere har de brugt Whitmore som navnet til Elenas og Carolines college.
Ashley Tisdale blev tilbudt at komme til audition, men det sagde hun nej tak til. Man ved ikke, hvilken rolle hun skulle have spillet, men mon ikke Caroline eller Elena er et meget godt bud?
Byen Mystic Falls findes faktisk i virkeligheden, selv om det ikke er der, serien er optaget. Den ligger i Virginia i USA, og der bor lidt under 7000 mennesker. I bøgerne hedder byen Fell’s Church (Fells kirke, red.), men det synes producerne var for religiøst, og så faldt valget altså på Mystic Falls.
Både Paul Wesley (Stefan), Zach Roerig (Matt) og Michael Trevino (Tyler) gik først efter rollen som Damon, inden de blev castet i deres nuværende roller.
Flere af skuespillerne er blevet brugt i en kampagne for Røde Kors, hvor man har opfordret unge studerende til at donere blod under titlen ”Sult en vampyr, og doner blod”, og over 3500 mødte frem i den gode sags tjeneste. Til gengæld fik de lov til at se scener fra ”The Vampire Diaries”, som ingen andre har set.
I bøgerne er der endnu flere overnaturlige væsner, end dem vi ser i serien – heriblandt engle og magiske ræve. Men producerne har altså trukket grænsen for det overnaturlige et andet sted end bøgerne.
Tyler Lockwood var tæt på at blive skrevet ud af serien, fordi de ikke synes, hans historie var relevant nok i starten. Det var dog udsigten til, at han ville blive hybrid, der fik dem til at beholde ham i serien. Yay!
Elena var tæt på at få en BFF mere end Bonnie og Caroline. En karakter ved navn Meredith var nemlig skrevet ind i det første afsnit, men det fortrød instruktøren, fordi han synes, der ville blive for mange at holde styr på.
Det første afsnit af serien blev optaget i Canada, men da den blev købt og forlænget, rykkede de til Georgia, hvor de har optaget lige siden.