Kourtney Kardashian er med i ny film
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Til trods for sine mange år foran et kamera er det først nu, at vi ser Kourtney Kardashian indgå i en film, hvor hun spiller en fiktiv rolle. Kourtney er nemlig med i Netflix’ nye ’He’s all that’-film, som er en genindspilning af filmen ’She’s all that’ fra 1999.
I filmen spiller Kourtney ’Jessica Miles Torres’, som arbejder som sponsor i et influencerbureau – helt specifikt som sponsor for hovedrollen Padgett Sawyer.
Vi ser særligt Jessica i scener, hvor hun ringer til Padgett (som stort set altid er på det værst tænkelige tidspunkt) for at diskutere deres partnerskab.
Da det først blev annonceret, at Kourtney skulle være med i filmen, forventede de fleste, at hun kun ville være med i en enkelt scene – men vi ser (heldigvis) meget mere til hende.
Udover Kourtney Kardashian har en anden stjerne også landet en rolle i filmen – nemlig TikToker Addison Rae, som spiller hovedrollen Jessica Sawyer.
Ifølge Seventeen er Addison glad for, at Kourtney også blev en del af filmen. Hun anser nemlig Kourtney som en af sine gode venner og er meget taknemmelig over at have hende i sit liv.
Vi glæder os til at se, om Kourtney kommer til at være med i flere kommende film!