OMG! Crazy teori om Alison og Emily i ”Pretty Little Liars”
SPOILER ALERT! Læs ikke videre, hvis du ikke vil vide, hvad der sker i syvende sæson af ”Pretty Little Liars”.
Hvis du har læst om afslutningen på første halvdel af syvende sæson af ”Pretty Little Liars”, ved du allerede, at der sker nogle rimeligt vilde ting. En af de overraskende afsløringer i sæsonfinalen er, at Alison fortæller Emily, at hun er gravid, og at samtalen slutter med, at de to piger kysser hinanden. Nu har flere af seriens fans luftet teorier om, at graviditeten ikke er helt almindelig. De tror nemlig, at det er Emily, der er moren til det barn, Alison bærer i maven!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Vild fanteori om "Pretty Little Liars" afslører A
Tidligere i serien fik Emily stjålet de æg, hun ville donere for at tjene penge, og flere fans mener, at det ville give totalt meget mening, hvis hendes æg nu er blevet brugt til at gøre Alison gravid. Alison siger nemlig, at hun ikke forstår, hvordan hun kan være blevet gravid, fordi hun og ekskæresten Archer altid har brugt beskyttelse.
Test dig selv: Hvem er du fra "Pretty Little Liars?"
Kvinden bag ”Pretty Little Liars”, I. Marlene King, gjorde heller ingenting for at afvise teorien, da hun for nylig blev spurgt, om der var noget mystisk ved Alisons graviditet.
-Der er ingenting, der er normalt i ”Pretty Little Liars”. Alt er spektakulært, sagde hun hemmelighedsfuldt og indrømmede samtidig, at graviditeten vil påvirke alle i Rosewood, men især Emily.
OMG! Vi kan virkelig ikke vente på anden halvdel af sæson syv, der kommer til foråret. Tror du på fanteorien?