Se traileren: Hero Fiennes Tiffin spiller hovedrollen i ny, romantisk ungdomsfilm, der kommer til at smelte dit hjerte
Hero Fiennes Tiffin har hovedrollen i en ny ungdomsfilm, der igen sætter fokus på den første kærlighed, men i et helt andet lys, end vi plejer at se stjernen i.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad handler "First Love" om?
Den nye ungdomsfilm omhandler Jim (Hero Fiennes Tiffin) og Ann (Sydney Park), der forelsker sig i hinanden under deres sidste år i high school. Som så mange andre afgangselever forsøger de to hovedpersoner at finde ud af, hvor de skal begynde deres liv, og det skaber selvfølgelig en masse konflikter.
Jim forsøger nemlig at få et scholarship til University of California, mens Ann allerede er kommet ind på et universitet i New York. Parret skal derfor beslutte om deres kærlighed er stærk nok til at overleve afstand, eller om de i stedet for skal gå hver sin vej og stole på, at de en dag finder sammen igen.
Ligesom navnet hentyder, så er "First Love" en film om den første kærlighed og den heartbreak, der ofte følger med, og vi kan godt forberede os på en følelsesmæssig rutsjebanetur.
Filmen er produceret af Voltage Pictures, som også står bag de populære "After"-film. Baseret på traileren kan vi regne med at se nye sider af Fiennes Tiffin, hvis karakter virker som Hardin Scotts modsætning.
Test: Hvilken teen-film skal du være med i?
Hvis man er vild med "Afters" romantiske momenter, kan man helt sikkert glæde sig til at se en blødere side af skuespilleren her. Som noget helt nyt prøver den britiske stjerne også kræfter med en amerikansk accent, så der er vist intet spor af Hardin at finde i "First Love".
Hvornår får "First Love" premiere?
I traileren afsløres det, at filmen har premiere d. 17. juni, 2022. Der er endnu ikke offentliggjort en dansk premieredato, men ifølge movieweb.com kan internationale fans også forvente at se filmen i løbet af juni.
Se traileren til "First Love" lige her: