Se traileren: Nyt dansk ungdomsdrama vil give dig ondt i maven
D. 21. august får en helt ny, dansk tv-serie premiere på Viaplay.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I serien ”Håber du kom godt hjem” følger vi 16-årige Louise (Filippa Navarana Coster-Waldau), hvis liv bliver vendt på hovedet, da hendes bedste veninde Monica (Maja Ida Thiele) på tragisk vis bliver voldtaget på deres gymnasium, efter Louise efterlader hende alene til en fest på skolen.
Efterfølgende er Louise ramt af skyldfølelse og er derfor fast besluttet på at finde voldtægtsmanden. Dog bliver sagen en tand mere kompliceret, da hun finder ud af, at gerningsmanden muligvis er Thais (Vilmer Trier Brøgger), som hun er forelsket i. Hvem skal Louise vise sin støtte? Hendes bedste veninde, der har været udsat for en voldsom og utilgivelig forbrydelse, eller hendes crush, som hun håber er uskyldig?
Gennem seriens syv afsnit oplever seerne, hvordan forbrydelse kan påvirke en gruppe venner og deres hverdag, og så får man et indblik i, hvordan rygter hurtigt kan spredes.
”Håber du kom godt hjem” har premiere d. 21. august på Viaplay.
Se traileren til serien her: