Julehygge fra A til Å
A. All i want for Christmas …
… is yoooou! Er du også klar på at skråle med på alle juleklassikerne endnu en gang? Der er bare instant julestemning når tonerne af julemusik strømmer ud af højttalerne. Sammensæt en playliste med alle dine julefavoritter, som du kan sætte på repeat hele december.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
B. Bagedag
Ingen jul uden masser af julesmåkager. Arranger en bagedag i familien, hvor i masseproducerer alt fra pebernødder til vaniljekranse og brunkager. Der er ikke noget der fylder hjemmet af julestemning, som duften af julens hjemmebag. Så kan du også nemt invitere dine venner over til varm kakao bagefter. Det vil de elske!
C. Clementer
igen så snart de små orange frugter rammer butikkerne, så ved man bare, at julen er på vej. Klementiner smager jul og hygge og så er de ovenikøbet fyldt med c-vitaminer. Perfekt sund break for julesnoller og julemad, IK'?
D. Disneys juleshow
Okay, ingen juleaften uden Disneys juleshow! Enig? Bambi, Jesper Fårekylling og alle de andre fra Disneys juleshow er en tradition i mange hjem" Sæt sig foran skærmen i dit hyggetøj og varm op til juleaften.
E. Engle, hjerter, kugler …
Ja, det er nu du skal en tur i kælderen eller på loftet og finde yndlingspynten frem. Det er så hyggeligt at pynte værelset op med flettede hjerter og nisser. Måske du selv skal i gang med at være kreativ og lave julehjerterne selv? Inviter dine venner over til hjemmeklippe-klistre-dag, og spis en hulens masse julesnacks.
F. Familietid
Ja, din lillesøster kan godt være SYGT irriterende, din mor kan være SÅ belastende og har måske mest lyst til at smække med døren? Men i juletiden skal prøve at se gennem de ting, der irriterer dig til hverdag, og nyde jeres familietid sammen. Der er da lidt hyggeligt at sidde familien samlet og spise juleguf og se julefilm, IK'?
G. Gran
Den eneste tid på året, hvor det er helt normalt at klippe grene af grantræer og bruge dem som pynt. Ja, og for den sags skyld fælde et helt træ og have det i sit hjem … Lidt underligt. Men duften af gran er SÅ julet, og det er så hyggeligt at binde en julekrans.
H. Honninghjerte
Smut i køkkenet og lav lækre honninghjerter. Fordelen skal hvile i mindst tre uger, men er du i god tid, kan du sagtens nå det! Så er fordelen klar til at blive lavet til honninghjerter, når juleferien begynder.
I. Isdronning
Har du en skøjteprinsesse i maven? Find skøjterne frem og tag ud til en af de mange skøjtebaner der popper op i vintermånederne. Det kan være en hyggelig tur med dine venner – eller hvem ved, måske der er en du skal imponere med dine skøjteevner? Det kan altså også være ret romantisk at holde hånd på en skøjtebane …
J. Julefilm og julekalender
Du har sikkert allerede nogle julefilm du bare SKAL se hvert år! Gør dig selv den tjeneste at sætte en hel aften af til julefilm- eller juleserie-maraton med familien eller vennerne. Det er SÅ hyggeligt og vi lover, du er i maks. julestemning bagefter!
K. Kakao
Ufff. Når der er koldt udenfor, er det bare så dejligt at putte sig under et varmt tæppe på sofaen med en kop varm kakao. Skal den være ekstra lækker, kan du jo toppe med små skumfiduser. Det er SÅ lækkert når de smelter!
L. Lys, lys, lys!
Kalenderlys, julelys, lyskæder … Julen er virkelig fuld af lys! Pynt med lyskæder på værelset, sæt tændte stearinlys i vindueskarmen og tæl ned til juleaften med et kalenderlys. Det er bare SÅ hyggeligt.
M. Mistelten
Kender du traditionen med, at når to mennesker står under en mistelten på samme tid, så skal de kysse? Så hvis du har et crush på en, f.eks. i klassen eller i klubben, kan du jo lige komme til at hænge en mistelten op i en døråbning og stille dig klar … Eller måske have den klar til en julefest, hvor stemningen er mere afslappet?
N. Nissevenner
Der skal også julestemninger ind i skolen. Så hvad med at være nissevenner for hinanden hele december? Alle i klassen trækker et navn, som så er den persons nisse, der kommer med små søde og sjove gaver gennem hele december. Til sidst skal man gætte, hvem er der ens nisse!
O. Overload
Pyyyh. Er du ved at få nok af julepynt, julekager og julesange? Det er helt okay at tage en pause fra det hele! Gå en tur i skoven, begrav dig i en god bog eller noget tredje. Så kan du få et tiltrængt break, og være klar til mere julehygge bagefter.
P. Pakkekalender
24 dage, 24 pakker. Ja, det er en genial måde at få flere gaver på, IK'? Men har du overvejet, at gøre liiidt noget andet i år? Du kan f.eks. lave en pakkekalender til en ven eller din søster, hvor du skriver små komplimenter, eller motiverende ord, som personen så kan starte sin dag med. Og hvem ved, måske din julegave bliver ekstra stor i år så? Ge-nialt!
Q. Quiztid
Hvilket land kommer juletræet fra? Og hvor kommer julemanden fra? Kan din familie svare på det? Prøv at lave en ultimativ julequiz, i kan have det sjovt med over en kop varm kakao.
Brevkassen: Den første jul som skilsmissebarn
R. Risengrød
Eeeeelsker du også risengrød? Så skal du udnytte, at det er helt 'okay' at spise det i ufatteligt mængder i december! Det er bare i gang – og det er ret nemt at lave selv. Så få lidt pluspoint hos dine forældre og spørg, om du skal stå for aftensmaden?
S. Saks, lim, papir
Det er hyggeligt at lave sit eget julepynt, og det er en god anledning til at samle familien eller hænge ud med dine venner.
T. Traditioner
Adventskrans, luciaoptog og flæskesteg … Der er allerede mange traditioner i julen, men du kan også være med til at lave dine egne traditioner. Det kan være du vil spise donuts med dine venner d. 23. december eller se et nyt afsnit "Sex Education" hver dag i december?
U. Uden stress
Der er så meget man skal nå i december. Julegaver … familiebesøg … Derfor er der mange som ikke føler, de når at slappe af i december. Foreslå din familie der i hvert fald er én weekend, hvor ingen af jer må lave planer (og heller ingen gaveindkøb eller hovedrengøring). For så er der plads til at være spontan eller bare slappe HELT af.
V. Velgørenhed
Julen er hjerternes fest – og det betyder, at man skal huske at gøre noget godt for andre i julen. Du kan eventuelt melde dig som indsamler til et godt formål, donere dine lommepenge til velgørenhed eller på en anden måde sprede juleglæde blandt andre mennesker – både dem du kender og ikke kender.
W. White christmas
Drømmer du også om en hvid jul? Det sker desværre ikke så tit i Danmark, og vi har kun haft en hvid jul 9 gange siden 1900! Men hvis sneen falder i december, så skynd dig ud og nyd det. Gå en tur, lav en snemand …
X. X-tra juleaften
Hvem siger, man ikke kan have to juleaftener? Okay, måske ikke to af dem, du normalt holder med familien, men du kan lave en ekstra juleaften med dine venner, hvor i laver julemad og synger julesange.
Y. Yndlingsjulekalender
Du og dine søskende eller forældre kan vælge én julekalender hver, som i ser et afsnit af hver dag. Ofte tager afsnittene kun 20-30 minutter, og derfor kan i nemt nå et par afsnit hver aften. Så får i både set jeres egen yndlingskalender, men får også udvidet jeres horisonter.
Z. Zoo, Tivoli …
Julen er alle steder, så tag på eventyr og oplev den fra f.eks. Tivoli, Zoologisk have eller andre steder, hvor der pyntes fint op.
Æ. Æbleskiver
Must-have! Måske du skal springe ud i at lave dem selv? Hjemmelavede æbleskiver smager altså bare bedre end dem man køber på frost. Du kan prøve at gøre dem salte, ved at putte and eller bacon i. Vi lover, det smager fantastisk!
Ø. Ønskeseddel
"Hvad ønsker du dig til jul?" Det spørgsmål har du nok fået tusinde gange. Så måske det er på tide at få skrevet den ønskeseddel? Så er du klar, næste gang du bliver spurgt.
Å. Året rundt
For de fleste er én måned med jul rigeligt! Men kan du ikke få nok af julen, så kan du jo allerede begynde at strikke næste års julesweater, planlægge næste års julekalender, ja, eller holde en minijuleaften midt i sommerferien?
Glædelig jul!