shawn mendes
Reklame

10 grunde til, vi drømmer om at blive kærester med Shawn Mendes

Reklame 19. oktober 2017
Seriøst! Shawn Mendes ville jo være den mest perfekte kæreste – tjek selv de her 10 grunde til, at han virkelig gerne måtte være vores eneste ene.

1. Han har en fantastisk stemme

Vi forestiller os at vågne på vores fødselsdag ved at Shawn Mendes synger ”Happy Birthday” ind i øret på os med sin bløde og lækre stemme … så behøver vi jo (næsten) ikke andre gaver på dagen.

2. Han har smukke øjne og et sødt smil

En lækker middag, to levende lys og Shawns hvide smil, som han sender kun til os! Der ville ikke være noget mere romantisk end at sidde og kigge ind i hans flotte, brune øjne en hel aften.

3. Han har lavet en lækker parfume

Vi kommer aldrig til at løbe tør for lækker parfume, hvis vi bliver kærester med Shawn Mendes, for han har nemlig lavet parfumen ”Shawn Mendes Signature”, og vi går selvfølgelig ud fra, at han har et kæmpe walk-in-closet fyldt op med de flotte flasker, vi bare kan gå ind og snuppe fra – parfumen er nemlig både til drenge og piger, så han bruger den jo også selv! Psst … indtil vi (eller du) bliver kærester med ham, kan parfumen købes HER.

4. Han er god til at spille på guitar

En aften med bål og skumfidusser bliver bare så meget bedre af, at ens store kærlighed samtidig sidder og klimprer på sin guitar. Date goals!

5. Han har en vild overkrop

Andet behøver der vist ikke at stå her …

6. Han er et godt menneske

Shawn har det bedste hjerte. Han giver nemlig masser af penge til velgørenhed og går meget op i at inspirere og motivere andre, da han selv er klar over, at han er meget privilegeret. Kunne man være mere perfekt?

7. Han bliver inviteret til de fedeste shows

Vi kan godt se os selv være Shawns +1 til alle de fede award shows – og fælde en tåre på kamera, når Shawn selvfølgelig vinder en vigtig pris. Smukt!

8. Han er et familiemenneske

Shawn er supertæt med sin familie, og det er altså noget, der gør os bløde om hjerterne! Vi forestiller os allerede mellem søster Aaliyah og bedstemor på familieportrætterne.

9. Han er sjov og kan tage pis på sig selv

Der bliver ikke et kedeligt øjeblik, når (ja, vi mener når) vi bliver kærester med Shawn. Han er nemlig ikke bange for at gøre grin med sig selv, og så er han supersjov.

10. Han er gode venner med de sejeste stjerner

- Vil du med til Niall Horans julefest? spørger vores kæreste Shawn. Joh, det skulle vi da nok lige kunne få presset ind i kalenderen. Og en dobbeltdate med Ed Sheeran og hans kæreste ville også være okay …

Læs mere om