Alt du skal vide om den nye ”Paradise Hotel”-sæson
Nu er ventetiden endelig ovre, og "Paradise Hotel" vender nu tilbage til vores tv hver aften fra mandag til torsdag - og i år er der endda ændret en smule på det hele!
Læs også: De 10 lækreste fyre fra "Paradise Hotel"
For selv om Rikke Gøransson stadig er vært, og der stadig er Pandoras Æske, parceremoni og kåringer af Ms. og Mr. Paradise, er alt ikke som det var sidste år.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det er der lavet om
I sidste sæson sad vi klistret foran skærmen til 72 afsnit, men i år er antallet skåret ned til 40, og der kommer 'kun' omkring 20 deltagere ind på hotellet i alt undervejs. Ændringen er sket, fordi der sidste år var kritik af, at alle blev skiftet ud, og man derfor aldrig nåede at lære deltagerne ordenligt at kende. En af de cirka 20 deltagere i år er desuden den kendte blogger, Fie Laursen, og Emil Vahl synger
introsangen.
Tag testen: Har du styr på "Paradise Hotel"-historien?
- I år er "Paradise Hotel" tilbage, hvor det hele startede. Der vil være langt mere fokus på de vilde fester, sjove og skæve personligheder og ikke mindst de luksuriøse omgivelser, skriver TV3 selv om sæsonen på sin hjemmeside.
Kom tæt på deltagerne
Udover det har TV3 også fundet på noget helt nyt, hvor man kan komme meget tættere på deltagerne, men programmet bliver sendt. Du kan nemlig få sms'er og mms'er direkte fra deltagerne selv, som har skrevet statusopdateringer og små hilsner, mens det hele gik løs på hotellet.
Se billeder af de deltagere, der starter inde på "Paradise Hotel" i galleriet herunder.