Amanda Bynes var bange på psykiatrisk hospital
For et par måneder siden blev Amanda Bynes anholdt og tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital, efter hun satte ild til en indkørsel. Senere kom det frem, at hun viste tegn på den psykiske sygdom skizofreni.
Læs også: Amanda Bynes er psykisk syg
Desværre har Amanda ikke været tryg ved at være på det psykiatriske hospital - hun har nemlig været meget bange for de andre patienter. Derfor er hun nu blevet overflyttet til en privat klinik.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Amanda sad fast sammen med mennesker, som havde det meget værre end hende. Hun var bange, ræd og forlod ikke sit værelse, siger forældrenes advokat Tamar Arminak til TMZ.
Læs også: Amanda Bynes: Et råb om hjælp?
Amanda har allerede været på den private klinik i tre uger, og ifølge hendes advokat har hun det meget bedre.
- Hun klarer sig godt. Hun har det bedre, siger Amandas advokat Mary Shea.
Amandas familie siger i en officiel udtalelse:
- Amanda tager store skridt mod at blive rask. Hele Bynes-familien vil gerne bede om lidt fred og ro, så de kan fokusere på Amandas helbred og trivsel. Bynes-familien vil også gerne takke alle dem, som støtter Amanda, for deres tanker og bønner i denne svære tid.
Læs også: Hvad sker der for Amanda Bynes?
Inden Amanda blev indlagt, skrev hun nogle lidt mystiske twitter-opdateringer, hvor hun kaldte kendte mennesker "grimme". Du kan se dem i galleriet herunder.
Vi håber, Amanda bliver rask og får det godt igen snart.