Andrea og Sylvester om intime sexscener med hinanden, at være skuespillere og barndomsvenner

I efteråret 2022 havde ungdomsfilmen “SMUK” premiere. Her spiller Andrea Heick Gadeberg og Sylvester Byder hovedrollerne som 1.g’eren Frida og 3.g’eren Emil, der møder hinanden på Rosenholm Gymnasium. Herefter udspiller en kærlighedshistorie sig, men også en historie om venskaber, svigt, tilgivelse, putteritualer og digitale krænkelser. Vi mødte de to skuespillere til en snak om det hele.

Filmen

Andrea og Sylvester spiller hovedrollerne i Ungdomsfilmen “SMUK”, der handler om at være teenager: Om venskaber, kærester, forældrerelationer, putteritualer, deling af intime billeder og alt det, der følger med, når man starter på gymnasiet. Her beskriver de filmen med deres egne ord.

Hvad handler “SMUK” om?

Sylvester: – “SMUK” handler om Frida (Andreas karakter, red.), som starter på gymnasiet. Frida har investeret mere tid i sin skolegang med gode karakterer end i det sociale. Men som alt andet her i verdenen er det svært at forudse, hvad er kommer til en. På gymnasiet møder hun Emil, som præsenterer en anden måde at leve på, og det sætter Fridas tanker i gang om måske at slippe kontrollen en smule og lytte til sit hjerte.

Andrea: – Det er jo en kærlighedshistorie, men der er også alle mulige relationer: Venskaber, søskende, forældre og kærester, der er snørklet ind i hinanden. Og så handler den om kærligheden til én selv. Ja, nu siger du venskaber.

Der er jo den vildeste forsoningsscene mellem veninderne Frida og Selma ude på gangen, efter der har været et stort svigt mellem dem …

A: – Alle på settet var også ved at dø over den scene, fordi det er så forfærdeligt.

S: – Det er måske den bedste scene i hele filmen.

A: – Men det er jo det, det hele handler om: Skal man gå efter kærligheden, når man mærker den, eller skal man passe på med at sætte det hele over styr? Det er så svært. Og det er jo sådan, det er at gå i gymnasiet generelt. Man er hele tiden over det hele: “Vi ses senere, og jeg kommer måske, og jeg er lige blevet inviteret til den her fest”, og så er man væk.

S: – Ja, men jeg tror også, at størstedelen af de problemer, der opstår i mit privatliv – både nu og i gymnasiet – sker, fordi man glemmer at sige til folk, hvordan man har det. Snak sammen. Sig: “Det kan godt være, du synes, det er fucked, men jeg har lyst til det her, så nu gør jeg det lige”. Det er en stor fejl bare at køre sit eget show uden at involvere ens tætteste.

A: – Det er jo også derfor, jeg har gået på tre forskellige gymnasier. Fordi jeg mistede mig selv i den proces. Og det synes jeg også, filmen viser rigtig fint. Frida har jo nogle gode værdier, men så bliver hun kastet ud i alle de der putteritualer, og så tager hun med til ting, selv om hun egentlig ikke har lyst. Det kan jeg virkelig godt se mig selv i.

Var putteritualer noget, I oplevede, da I gik i gymnasiet?

A: – Ja. På det ene gymnasium, jeg gik på, var der “doktorfest”, hvor de piger fra 1.g, der blev inviteret, skulle servere i sygeplejerskeuniform. Jeg blev slet ikke inviteret, og det var jo en våd klud i ansigtet. Det handlede jo kun om, hvem der var lækrest, og hvem der kendte hvem.

S: – Der var også puttemiddag på mit gymnasium, men jeg var ikke med. Jeg var slet ikke en del af det der crowd med “de seje drenge”. Mine venner og jeg passede bare lidt os selv, men altså, det er jo sindssygt svært at blive ekskluderet fra noget. Det er jo en ting gennem hele livet, så det handler også om, hvordan man så håndterer det – og det synes jeg også, filmen sætter fokus på.

A: – Men her handler det bare om udseende. Det er så ydmygende, og så sker det, lige når man starter i gymnasiet, hvor man bare er fucking usikker og forvirret i forvejen.

S: – Fucking skrøbeligt. Det er slet ikke i orden, og det skal stoppe.

Er der forskel på, hvordan piger og drenge håndterer venskaber?

S: – Jeg synes generelt, at kvinder er meget bedre til at tale om tingene og at være sådan: “Okay, jeg forstår godt, du gjorde sådan, det var åndssvagt, men jeg kan godt tilgive dig”. Med drenge tror jeg bare, man siger: “Fuck det”, og så er det videre. Hvis man f.eks. kysser med en vens ekskæreste, så er man bare ude. Drenge sætter folk meget mere i bås. Det er sort/hvidt. Kvinder er jo generelt meget mere nuancerede og intelligente. I får det til at passe sammen. Jeg er opdraget med en far, der altid har sagt, at kvinder altid vil være klogere end mig – og med en enormt klog og sej mor, så det må jeg give ham ret i.

A: – Det er først de sidste par år, jeg er begyndt at få mange veninder. I gymnasiet hang jeg altid ud med drengene, fordi det var nemmere.

Filmen handler også om digitale krænkelser, fordi der bliver delt et intimt billede af Frida uden hendes samtykke. Har I oplevet noget lignende i jeres liv?

S: – Da jeg var teenager, var der mange drenge, der sendte billeder af piger, de havde været sammen med. Jeg har aldrig forstået det. Hvorfor skulle jeg have et billede af en pige, jeg ikke selv havde scoret?

A: – Jeg har ikke oplevet det selv, men det skete for nogle af mine veninder i Kolding, og dengang var der ingen, der tog det seriøst. Det er jo ulovligt, så jeg synes, man skal slå meget hårdt ned på det.

S: – Helt enig, Andrea.

A: – Jeg synes, man må sende lige så fucking mange billeder, man har lyst til, og så ligger den på den andens banehalvdel, og man regner selvfølgelig med, at de ikke deles, for det ved modtageren godt, man ikke skal. S: – 100 procent! Det er jo en kæmpe tillidserklæring.

Der er nogle meget intime sexscener mellem jer i filmen. Hvordan var de at optage?

A: – Vi har kendt hinanden det meste af vores liv, fordi vores mødre kender hinanden, og der har aldrig været noget crush eller lignende mellem os. Og så havde vi en intimkoordinator, så det var meget planlagt: “Nu gør jeg det her, så gør du det her”.

S: – Det var meget vigtigt for mig at passe godt på Andrea under optagelserne til de her scener. For mig er det jo ikke så grænseoverskridende at have bar kasse, så jeg dækkede hende til som det første, når vi var færdige.

A: – Det var du virkelig god til. Men jeg synes, det er så fint, det vi har lavet. Vi sagde fra, hvis noget føltes forkert, så jeg har det kun godt med det.

S: – Det er megavigtigt at huske på. Altså, hvad er det værste, der kan ske, hvis man siger nej?

A: – Du er, hvad du siger nej til.

S: – Jeg tror på, at man bare er. Man skal gøre det, man har lyst til. Vil du lige pludselig kysse en af det samme køn? Så gør det. Lad være med at overtænke det. Life is for living.

Vil du vide mere om digitale krænkelser, og hvordan du reagerer, hvis det sker for dig?

Scan QR-koden med din telefon (bare åbn kameraet, som om du ville tage et billede, og vent på, at linket kommer op). Så bliver du sendt direkte ind til vores interview med feminist og aktivist Emma Holten, der som 20-årig blev udsat for en digital krænkelse, da hendes nøgenbilleder blev delt på nettet uden hendes samtykke. Vi Unge har mødt hende til en snak om tiden efter episoden, hvad hun lærte af den, og det, hun synes, du skal vide om at have “sex på nettet”.

Skuespil

Andrea og Sylvester er begge født med skuespillerblod i årene, og de startede hver især deres karriere tidligt. Men selv om de synes, det er megasjovt at spille skuespil, tror de ikke, det er det eneste, de nogensinde skal lave. Hvordan blev I skuespillere?

A: – Jeg var med i julekalenderen “Pagten”, da jeg var lille, og så holdt jeg en pause i rigtig lang tid, hvor jeg sang meget.

S: – Andrea synger nøieren godt. Hun er måske den bedste, jeg nogensinde har hørt.

A: – Så så. Efter gymnasiet kom jeg til casting på filmen “Ser du månen, Daniel”. De skulle finde en jysk familie, og jeg er jo enormt jysk, så jeg fik rollen, og så blev jeg bare helt forelsket i at spille skuespil igen.

S: – Jeg fik min første filmrolle i “MGP Missionen”, da jeg var 10.

I er begge børn af skuespillere. Hvordan er det?

S: – Jeg synes, det har været en kæmpe fordel, fordi de forstår det. Min mor (Anne Sofie Espersen, red.) er stadig skuespillerinde og tror på kunsten, men min far (Søren Byder, red.) er stoppet, så han har et meget mere kritisk forhold til det.

A: – Jeg er blevet sammenlignet meget med min mor (Trine Gade - berg, red.). Jeg kan trække på hende, da hun har stor erfaring med branchen og det er virkelig fedt. Selv om vi ikke laver det samme som skuespillere, er det stadig en kæmpe hjælp.

S: – Det er også fedt, at hvis jeg siger, jeg lige har lavet en scene med en stor skuespiller, så siger de ikke: “Ej, what, har du et billede?”, men mere: “Nå, men du skal alligevel hjem og spise. Og har du fået vasket lidt tøj?”. Jeg er meget taknemmelig for mine forældre har et så afslappet forhold til skuespil.

Vil I være skuespillere resten af jeres liv?

A: – Jeg er meget i tvivl. Lige nu skal jeg bare lige reflektere over, hvad jeg egentlig gerne vil. Men jeg synes jo, skuespil er det sjoveste at lave, og det er jo også der, jeg møder mennesker, der minder mest om mig selv, men jeg tror, jeg har brug for en lille pause.

S: – Jeg tror aldrig, du må stole 100 procent på kunsten. Jeg må ikke bare sige: “Jeg er skuespiller”. Jeg er også lidt tømrer, jeg har gang i en forretningsidé, og jeg investerer. Jeg ville blive en dårlig skuespil - ler, hvis jeg bare gik og ventede på, at der var nogen, der ringede. Jeg vil altid være skuespiller, men det kan også være, jeg en dag skal åbne en slikbutik.

Kan I stadig blive “starstruck”, selv om I er vant til kendte mennesker?

S: – Ja ja! Da jeg lavede “Fred til lands” med Dar Salim, døde jeg lidt indeni, fordi jeg synes, han er så sej. Jeg havde også meget svært ved at hilse på Nikolaj Lie Kaas, da jeg mødte ham til en fest. Og så er jeg kæmpe fan af Lyngby Boldklub og så hvis jeg møder nogen af spillerne, får jeg det også en smule vildt.

A: – Sådan har jeg det med Sidse Babett Knudsen. Jeg har mødt hende en gang til Bodil Prisen, hvor vi begge var nomineret, og jeg kunne næsten ikke kigge på hende. Hun har den vildeste energi, der bare er sådan: “Jeg styrer min egen butik”.

Helt privat

Når kameraet slukker, er de to gode venner Andrea og Sylvester helt almindelige unge, der selv bøvlede med glæden ved at gå i gymnasiet. Når det kommer til civilstatus, er de forskellige steder i livet … Hvor har I selv gået i gymnasiet?

A: – Jeg har gået på tre forskellige: Sankt Annæ, Aurehøj og Christianshavns Gymnasium. Jeg flyttede meget, fordi jeg havde svært ved at finde et sted, hvor jeg hørte til. Jeg følte, at jeg var en plante, man havde rykket op med rødder og det hele, da jeg flyttede fra Jylland og blev placeret et helt nyt sted. Jeg kendte ingen. Jeg kunne ikke finde ud af at være social, og så tænkte jeg hele tiden, at det ville løse sig, hvis jeg flyttede igen. Det blev godt, da jeg fik ro oppe i knolden, så jeg endte med at være glad.

S: – Jeg gik på Gammel Hellerup Gymnasium, men jeg droppede ud af 3.g. Jeg havde fået hovedrollen i teaterforestillingen “Skam”, så jeg mødtes med min mor og far, der sagde: “Du må gerne droppe ud, men du skal have noget at stå op til”. Så fortalte jeg dem om stykket, og så sagde de: “Fly, baby fly”.

Har I kærester?

A: – Ja, jeg bor sammen med min forlovede. Han friede til mig i Dyrehaven sidste år på vores femårsdag. Men vi har ikke travlt med at planlægge bryllup endnu. Vi skal lige have et køkkenalrum først.

S: – Nej, desværre ikke – men jeg nyder tilværelsen alligevel.

Sylvester, hvad kan du bedst lide ved Andrea?

S: – Andrea er kærlig, eftertænksom og en gudbenådet skuespiller. Det er faktisk irriterende at lave film med hende, fordi hun bare “overshiner” en gang på gang.

Andrea, hvad kan du bedst lide ved Sylvester?

A: – Sylvester er nem at have det sjovt med, han kan altid få mig til at grine, og så er han god til at passe på folk, fordi han har meget respekt for folk omkring sig. Og så er han bare en rigtig god ven.