Audrina Patridge forlader "The Hills"-serien
Lige siden MTV i 2006 havde premiere på realityserien "The Hills" om de rige og smukke i Los Angeles, har Audrina Patridge spillet en central rolle. Nu har hun fået nok og forlader serien til fordel for en karriere som skuespillerinde.
- Jeg er næsten færdig med "The Hills". Vi er lige ved at være færdig med de sidste episoder, og så forlader jeg serien, fortæller Audrina til Us Magazine.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hun har allerede spillet mindre roller i flere film og har senest indspillet filmen "Sorority Row Sunday".
- Jeg flyttede til Los Angeles for at blive skuespillerinde, og inden jeg kom med i "The Hills", gik jeg til auditions og castings og arbejdede fuldtids i Quixote Studios og Smashbox, forklarer stjernen.
[faktaBox]Audrina følger i fodsporene på seriens hovedperson Lauren Conrad, der allerede har forladt serien. Laurens rolle som fortæller er nu blevet overtaget af ærkerival Kristin Cavallari.