Backstreet Boys spillede for klimaet
Klimatopmødet er godt i gang, men det er ikke kun kedelige politikere, der er i byen. Mandag aften fyrede Nephew op for en folkefest på Rådhuspladsen, og senere på aftenen gav det legendariske drengeband Backstreet Boys koncert på Vega som en del af MTV's kampagne "Play to Stop - Europe for Climate".
- Det vi gør, påvirker mange mennesker. Hvis vi kan fange folks opmærksomhed gennem musik, så er det det, vi vil gøre. Vi er meget beærede af at være en del af den her kampagne, sagde A.J. McLean fra bandet på et pressemøde tidligere på dagen, hvor drengene også understregede, at de selv prøver at skåne miljøet så meget som muligt.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Vi er jo ikke forskere, og vi kan altid blive bedre, men vi prøver at gøre så meget, vi selv kan. Vi tager mobilopladeren ud af stikket, når vi er færdige med at bruge den, og vi prøver at bruge mindre vand, når vi bader, sagde Howie D.
- Jeg bader slet ikke, afbrød Nick grinende.
Anna David er ambassadør
[faktaBox]Den danske ambassadør for kampagnen "Play to Stop - Europe for Climate" er Anna David, og hun er meget begejstret for at være en del af den.
- Jeg tror, musikere kan være med til at sætte fokus på problemet blandt de unge. At læse om ting i en brochure er altså ikke det samme som at få det at vide af en person, som man måske ser op til, eller af et kæmpenavn som Backstreet Boys, siger hun.