Bella Hadid
Kendte

Bella Hadid er blevet blond, og ligner sin søster på en prik

Rose Maria Boelsmand 6. januar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Ritzau Scanpix
Bella Hadids nye hårfarve har allerede fået navnet ’Aspen Blonde’, og mon ikke der er en ny trend på vej?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det har været lige så sikkert, som at himlen er blå og græsset er grønt, at Hadid-søstrene, Gigi og Bella, var henholdsvis blond og brunette. Lige indtil nu.

For mens vi ser mange stjerner (både Hailey Bieber og Pernille Teisbæk) ty til det, det let kunne ses som den hotteste hårfarve lige nu, nemlig en maghonibrun nuance kaldet ’Expensive Brunette’, så går Bella Hadid altså i den helt modsatte retning og skifter sin mørke signaturhårfarve ud med en lysere tone – og længere længder end vi før har set hos den yngste Hadid-søster.

Modellen viste sit nye hår frem for første gang på Instagram, på billeder fra sin søsters cashmere pop-up i den amerikanske skiby, Aspen. Derfor har den nye hårfarve også hurtigt fået navnet ’Aspen Blonde’.

Bag hårtransformationen står hårstylist Jessica Gillin og Jenna Perry, der har skabt et navn for sig selv ved at stå bag majoriteten af de blonde kendis-farvninger, der finder sted i New York.

Farveeksperten har dog udtalt til Vogue, at den rødblonde, honningfarvede tone, Bella har nu, ikke er det endelige udtryk, men at det var så langt de kunne nå med farven i første omgang. Samtidig har Bella fået indsat extensions og klippet ’curtain bangs’ – og vi kan slet ikke komme os over, hvor meget hun ligner sin søster, Gigi Hadid, med sin nye frisure.

Det bliver spændende at se, hvor mange, der kopierer Bella Hadids nye hårfarve i 2023?

Artiklen blev første gang bragt på ELLE.dk. Dette er en redigeret version.