Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kendte

Billie Eilish åbner op om helt særlig sygdom

Redaktionen 25. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Billie Eilish fortæller ærligt om en sygdom, som hun blev diagnosticeret med, da hun var 11 år gammel.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den verdenskendte sangstjerne Billie Eilish lider af sygdommen "Tourette". En sygdom, som hun blev diagnosticeret med, da hun var 11 år gammel.

Men selvom den 20-årige sangerinde ikke har lagt skjul på det, har hun omvendt heller ikke italesat sygdommen særlig meget.

Det ændrede sig dog fornyeligt, hvor den amerikanske stjerne gæstede Netflix' talkshow "My Guest Needs No Introduction With David Letterman".

Hvad er Tourettes syndrom?

Kort sagt oplever personer, der er diagnosticeret med Tourettes syndrom, en række forskellige former for tics, og fremkomsten af disse forskellige former kan fordele sig over flere år. Plejer man at få en helt særlig type tics i en periode, kan denne type hos en med Tourette syndrom også senere hen erstattes af nye typer af tics. Antallet af tics varierer fra person til person - og det kan sprede sig over alt fra dage, uger til måneder.

Psst! Vidste du, at 15-25 % af alle børn døjer med forbigående tics, hvorimod det kun er omkring 0,5-1 % af alle børn, der lider af kroniske tics?

Du kan blive klogere på sygdommen lige her.

Folks reaktion påvirker mig

Under interviewet spørger Letterman ind til Eilish' ticks. Ligesom så mange, tror den kendte talkshow-vært, at der er noget andet omkring den unge stjerne, der får hende til at miste fokus og lave en form for grimasse.

Eilish forklarer så, at han godt kan forvente at se flere ticks fra hende under resten af interviewet, fordi hun lider af Tourette syndrom. Hun fortsætter:

"Den typiske måde, folk reagerer på mine tics, er ved at grine ... Og det skyldes, at de tror, at jeg bevidst laver en sjov bevægelse eller grimasse - og jeg høre dem ofte være sådan "ha!", og det påvirker mig virkelig meget", fortæller den unge stjerne.

Episoden med Eilish havde premiere den 20. maj 2022, og du kan nu streame den på Netflix.

Læs mere om