Billie Eilish springer ud som vært: Her er alt, du skal vide om hendes nye rolle og hendes medværter
Af Camille Fallesen
6. maj 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Endelig får Hollywoods A-listeers mulighed for at gå all-in på kjoleskrud, når verdens største modefest, Met Gala, endnu engang ruller den røde løber ud for at markere åbningen af Costume Institute’s årlige modeudstilling. Og i år bliver det med ingen ringere end selveste Billie Eilish som vært.
Læs her mere om hendes nye rolle - samt hvem de andre seje værter er.
Nu får verdens største kendisser chancen for at gå amok i de vildeste kjoler og outfits, når Costume Instituts modeudstilling ’In America: A Lexicon of Fashion’ endelig skal markeres til det, der plejer at være maj måneds største begivenhed. Men ligesom så meget andet, er der i år ikke noget, der er som det plejer, og derfor er modefesten i år rykket til september og bliver noget mindre og intim.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Her har vi samlet alt det, du skal vide om Met Gala 2021
Met Gala 2021
I år vil udstillingen, der vil hylde amerikansk mode, foregå over to omgange. Første del, der går under navnet ’In America’, bliver et mindre show, som vil finde sted den 13. september. Det andet show vil først blive afholdt den første mandag i maj 2022 – ligesom Met Gala plejer.
Det er chefredaktør for det amerikanske Vogue, Anna Wintour, der siden 1995 har stået i spidsen for Met Gala. Hvert år får hun fornemt besøg af en række gæsteværter, der skal hjælpe hende med at afholde modefesten. De tidligere værter har blandt andet været Beyoncé, Taylor Swift, Rihanna og Harry Styles.
Gæsteværtene for dette års Met Gala er skuespiller Timothée Chalamet, sangerinden Billie Eilish, digteren Amanda Gorman og tennisspilleren Naomi Osaka.
I et opslag på Instagram delte Timothée Chalamet nyheden, blot ved at dele et billede af The Metropolitan Museum of Art samt billeder af de andre værter inklusiv ham selv.
Efter et udfordrende år bliver den nyfundne følelse af frihed, hvor vi igen kan samles, rejse og iklæde os andet end joggingsæt, sat i perspektiv med dette års tema, ’American Independence’.
Selvom vi allerede har set flere kendte på de røde løbere ved årets prisuddelinger, er der ikke noget så fantastisk, som at se de kendte skeje ekstra meget ud, når de går op ad trappen til The Metropolitan Museum of Art.
For hvert år der går, ser det nemlig ud til, at de kendte går mere og mere all-in, når de træder ud på modefestens løber.
Highlights fra den lyserøde løber
Herunder kan du se nogle af Met Gala-historiens største øjeblikke, som vi sent vil glemme.
MetGala2021:højdepunkterfratidligereår
Jared Leto bar sit eget hovedHvem andre end skuespilleren Jared Leto kunne finde på, at tage sit eget hoved med til Met Gala?Skuespilleren havde til Met Gala 2019 hentet inspiration fra Gucci, der nogle sæsoner forinden havde sendt modeller ud på catwalken med deres egne afskårne hoveder.Jared Leto genskabte det iøjenfaldne øjeblik, da han, med sit eget hoved i hånden, gik op ad trappen iført en rød silkekjole fra Gucci med skulderpuder samt en juvelindfattet bodychain.
Foto: Mega
Serena Williams blandede sport med coutureTennisspilleren Serena Williams prydede den lyserøde løber til Met Gala 2019 i en neongul skræddersyet Versace-kjole med efterårsblade.For at sætte sit eget præg på den feminine og elegante kjole havde hun tilføjet en sporty detalje, nemlig et par Nike-sneakers.
Foto: Mega
Katy Perry med vingerKaty Perry er kendt for at skille sig ud. Hvilket hun i den grad også har gjort under de seneste gallaer.I 2018 bar hun nemlig et par englevinger, der var så store, at hun måtte stå op i en bil uden tag for overhovedet at kunne komme til festen.
Foto: Mega
Katy Perry som en lysekroneI 2019 gik Katy Perry igen all-in, da hun til temaet ’Camp’ havde fået kreeret en kjole, der lignede noget fra ’Skønheden og Udyret’. Sangeren var nemlig klædt som en lysekrone med krystaller.
Foto: Mega
Zendaya som en moderne AskepotDa Zendaya mødte op på den lyserøde løber i 2019, var hun ikke alene. Sammen med sin stylist Law Roach, dannede de to nemlig et umage par, som Askepot og hendes fe-gudmor.Zendayas kjole, der var designet af Tommy Hilfiger, begyndte pludselig at lyse efter Roach ”tryllede” med sin tryllestav.
Foto: Mega
Rihanna som paveI 2018 var temaet ’Heavenly Bodies: Fashion the Catholic Imagination’, hvor især Rihanna tog temaet meget bogstaveligt.Hun var iført en dragt designet af Maison Margiela, der til dels lignede noget paven kunne bære – i hvert fald den pave-agtige krone.
Foto: Mega
Lady Gagas fire outfitsI 2019 fik alle sig noget af en overraskelse, da Lady Gaga troppede op på den lyserøde løber og pludselig begyndte at skifte tøj.I første omgang var hun iført en 7,6 meter lang lyserød kappekjole designet af Brandon Maxwell.Da hun kom længere op ad trappen fjernede hun den voluminiøse kappekjole, hvor hun afslørede hendes andet look; en sort kjole med korset.
Foto: Mega
Lady Gagas fire outfitsDerefter, med hjælp fra designeren Maxwell, skiftede hun til sit tredje look: en pink tætsiddende kjole, hvor hun tilføjede at par solbriller og matchende læbestift.Sidst, men ikke mindst, endte hun i sit undertøj, der bestod af en krystal-bh og strømpebukser.