Kendte

Blachman - Morten Benjamin har skilt sig ud i X Factor

Af Marie Søndergaard 21. december 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Når den hårde dommer Thomas Blachman tænker tilbage på tiden i X Factor, synes han, det er søde Morten Benjamin, som har gjort det største indtryk.

Thomas Blachman er endnu engang klar bag dommerbordet i X Factor. Sammen med Ida Corr og Anne Linnet skal han bedømme de mange håbefulde sangere, som drømmer om at blive Danmarks næste helt store stjerne.

Læs også: Ida Corr -Sådan er en god veninde

Og der skal både lægges ører til rigtig gode, men også virkelige dårlige optrædener.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men når Blachman tænker tilbage på de mange auditions og liveshows i løbet af sin tid i X Factor, er han ikke i tvivl om, hvilken sanger der har skilt sig mest ud.

- Morten Benjamin. Han kan ikke kun synge og skabe en stemning, han har også en personlig indsigt og modenhed. Han er på en måde en gammel sjæl, og det rørte mig, siger Thomas Blachman om den unge sanger.

Læs også: Video - Her er X Factor-dommerne

Morten Benjamin var i Pernilles Rosendahls kategori i X Factor 2012, og faktisk stemte Blachman sin egen gruppe, Tandberg & Østenby, ud af programmet, da de røg i farezonen med Morten Benjamin. Blachman var nemlig ikke færdig med at høre på den talentfulde sanger.

I øjeblikket er Blachman og Morten Benjamin ved at lave et album sammen. Det glæder vi os til at høre!

Hvem synes du, der har skilt sig mest ud i X Factor?

thomas blachman x factor morten benjamin