Blake Lively designede selv sin brudekjole
I sidste måned blev Blake Lively pludselig gift med Ryan Reynolds ved en overraskelsesceremoni i byen Mount Pleasant, der ligger i den amerikanske stat South Carolina. Og da hun sagde det magiske "ja", var hun iført sin helt egen kreation - en drøm af en brudekjole.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Gossip Girl'en har nemlig arbejdet tæt sammen med designeren Georgina Chapman fra mærket Marchesa under tilblivelsen af kjolen for at være sikker på, at den blev helt rigtig.
Læs også: Blake Lively vil kun have høje fyre
- Blake har en medfødt stil. Jeg har arbejdet med hende masser af gange og kender hende rigtig godt, fortæller Georgina Chapman, der var så heldig at hjælpe Blake med drømmekjolen.
Designeren fortæller, at hun nød samarbejdet med skuespillerinden, og at hun så "virkelig smuk ud" i kjolen, da hun fik sin Ryan.
Læs også: Se Blake Livelys vielsesring
- Vi er venner. Det var fantastisk at bruge tid sammen med hende. Hun har en meget ren sans for mode og var meget involveret.
Den blonde "Savages"-stjerne, som er kendt for sin kærlighed til mode, havde sammen med Georgina Chapman designet en skræddersyet, perlebesat kjole med en overdel i silketyl og guldbroderi.
Læs også: Få Blake Livelys lækre lokker
Til receptionen sang forsangeren fra Florence + the Machine, Florence Welsh, sangen "Over the Rainbow".