Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Caroline om scoringen af Emil fra 'Den store bagedyst': "Jeg tror, jeg var mest fremme i skoene"
Det startede meget venskabeligt, da Caroline og Emil mødte hinanden for første gang tilbage i februar, hvor introdagene for programmet fandt sted. Men efter at have taget til en chokoladefestival sammen og skrevet flere beskeder frem og tilbage, fandt de ud af, at de faktisk har rigtig meget til fælles - og her begyndte kærligheden at blomstre.
I dag har Caroline og Emil været kærester i fem måneder, og deres kærlighed kom for alvor til udtryk i program to af ’Den store bagedyst’. Her blev Emil nemlig ’mesterbager’, og Caroline blev så imponeret af hans evner i køkkenet, at hun honorerede ham med et kys for åben skærm.
Læs også: Mød Caroline fra den nye sæson af 'Den store bagedyst'
”Aftenen inden Emil blev ’mesterbager’, var vi blevet kærester. Og jeg var bare så stolt, fordi det ikke gik så godt i program ét, og nu nailede han den bare, så jeg kunne ikke holde mig tilbage”, fortæller Caroline.
Men hvem scorede egentlig hvem?
”Jeg tror, jeg var mest fremme i skoene. Det var nok mig, der tog meget initiativ til at pege det i dén retning. Men jeg tror, vi var lige gode om det”, konstaterer Caroline.
Se hvordan det går kæresteparret og resten af deltagerene i ”Den store bagedyst” hver lørdag på DR1.