Cheryl Cole i blodigt biluheld
Den smukke sangerinde Cheryl Cole og hitsnedkeren Will.i.am. er ikke kun rigtig gode venner - de laver også rigtig meget musik sammen. Hele onsdag aften havde de været i studiet for at arbejde på et par nye sange, da det pludselig blev sent.
Cheryl og Will kørte en tur forbi McDonalds for at få en lille snack, inden de hoppede i nattøjet og under dynen. Men så langt kom de aldrig …
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Cheryl Cole kommer til Voice 12
På vej fra McDonalds kørte Will.i.am. sin dyre Cadillac ind i en parkeret bil. Sammenstødet var så kraftigt, at airbagsene i bilen aktiverede, hvilket meget vel kan have reddet de to musikeres liv.
Ambulancen kørte hurtigt Cheryl Cole og Will.i.am. på hospitalet, og vidner fortæller, at begge havde deres ansigter smurt i blod. Will brækkede næsen og fik piskesmæld (kraftigt ryk i nakken, red.), mens Cheryl slap med et hul i hovedet og en arm i slynge. Der var ikke andre indblandet i uheldet.
Læs også: Går du i send med makeup på?
- Biluheld er ikke cool … Jeg er glad for, at jeg er ok, skrev Will.i.am. på sin twitter kort efter, han var blevet udskrevet fra hospitalet. Også Cheryl beroligede sine fans:
- Bare rolig, Will og jeg er ok. Det lover jeg, fortalte hun sine fans på twitter.
Cheryl er allerede i dag tilbage på arbejde, selv om lægerne har anbefalet hende at hvile sig. Hun skal nemlig promovere sin nye single i England. Sej kvinde må man sige!
Læs også: One Direction i bilulykke