Kendte

Cole Sprouse deler nøgenbillede for at drille sit PR-team

Klara Hauberg Hansen 9. juni 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Den 29-årige skuespiller er ikke bleg for at vise sine 35 millioner følgere, hvad han gemmer på under tøjet. I hvert fald ikke når det gælder en prank ...

Flere følgere fik muligvis iskaffen galt i halsen, da den 29-årige Hollywoodstjerne Cole Sprouse onsdag delte et nøgenbillede af sig selv.

Eller ... det var i hvert fald det, de fleste troede, de så.

For på billedet ses Sprouse kigge med sit morgenblik ind i kameraet, mens hans nøgne bagdel er at se i spejlet bag ham.

Men er det nu også hans?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For kigger man godt efter, er det ret tydeligt, at numsen er en anelse større. Ifølge PageSix er der også tale om lidt numse-Photoshop fra skuespillerens side af for at narre dem, der skulle finde deres vej forbi hans sociale medie.

- Godmorgen til mit PR-team, skriver han kækt til billedet, der allerede har mere end 4 millioner likes.

At Sprouse tager pis på sig selv er ikke ukendt. Især når det kommer til billeder af ham.

Faktisk har han for flere år tilbage skabt Instagram-profilen @camera_duels, hvor han lægger billeder op ad fans, der forsøger at tage billeder af ham, men hvor han når at knipse på kameraet før dem.

- Den her Instagram-profil er dedikeret til dem, der i al hemmelighed forsøger at tage billeder af mig, og hvor jeg når at tage et billede først. Må det hurtigste kamera vinde, skriver han i teksten til profilen.

Læs mere om