Kendte

Cole Sprouse og Lili Reinhart afslører: Sådan bliver Betty og Jugheads forhold i ”Riverdale” sæson 4

Af Selina Sander Jensen 22. juli 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
”Riverdale” sæson 4 nærmer sig, og nu har Cole Sprouse og Lili Reinhart aka. Jughead og Betty afsløret, at forholdet mellem ”Bughead” ikke bliver helt nemt i den kommende sæson…

I forbindelse med dette års Comic Con, har Cole Sprouse og Lili Reinhart afsløret til Entertainment Tonight, hvad der er i kortene for Jughead og Betty aka. ”Bughead” i den kommende sæson af "Riverdale".

Cole afslørede, at Jughead ikke kommer til at tage det afsluttende senior year på Riverdale High sammen med de andre i sæson 4. Jughead skal i stedet for gå på en anden skole, og det betyder, at han kun er hjemme i Riverdale i weekenderne, forklarede Cole til ET.

Jughead og Betty kommer altså til at have et langdistance forhold, og Lili afslørede, at distancen mellem dem nok kommer til at påvirke deres forhold:

"Distancen kommer nok til at belaste forholdet." sagde Lili til ET.

Det er Cole enig i, men der er heldigvis også håb forude:

Læs også: Test: Er du ekspert i "Riverdale" sæson 3?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

”Jeg tror, det (distancen) kommer til at belaste forholdet mellem Betty og Jughead. Jeg tror det bliver en smule anspændt. Det kan godt være, at de glider væk fra hinanden, men kun for at finde sammen igen og blive meget stærkere. Jeg tror, at deres forhold kommer til at være rigtig godt.” sagde Cole til ET.

KJ Apa (Archie) og Camila Mendes (Veronica) fortalte ET, at Veronica og Archies forhold kommer til at være ”solid” i sæson 4, mens Madelaine Petsch (Cheryl) afslørede, at der kommer til at være bump på vejen i Cheryl og Tonis forhold.

"Riverdale" sæson 4 får premiere onsdag den 9. oktober i USA, og det betyder forhåbentlig, at den danske premiere bliver torsdag den 10. oktober.

Vi glæder os SÅ meget til at se, hvad der sker i sæson 4, og vi krydser fingre for, at alle vores yndlingspar bliver sammen!