Kendte

Dakota og Kristen er bedste veninder

Af Christine Agertoft 9. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Efter at have spillet sammen i flere film er Dakota Fanning og Kristen Stewart blevet BFF’s og tøsesnakker om drenge.

Dakota Fanning er 16 år, mens Kristen Stewart er 20, men de to stjerner er alligevel blevet bedste veninder. De har både spillet sammen i "New Moon", "Eclipse" og filmen "The Runaways".

Aldersforskellen spiller ikke den store rolle i deres venskab, og ifølge Kristen er Dakota faktisk den mest modne af de to.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Dakota er helt utrolig rolig. For det meste føles det, som om hun er ældre end mig. Det er først, når hun begynder at snakke om drenge, at jeg kan mærke, hvor ung hun egentlig er, siger Kristen til magasinet Marie Claire.

Dakota har nemlig ikke den store erfaring med drenge. Hun indrømmer selv, at hun aldrig har haft en "seriøs kæreste". I stedet har hun fokuseret på de mange filmroller. Hun har arbejdet som skuespillerinde, lige siden hun var seks, og derfor tænker mange stadig på hende som en lille pige.

Det er hun lidt træt af, og håber at rollen overfor Kristen i "The Runaways" vil ændre andres syn på hende.
- Jeg håber, at "The Runaways" bliver sådan en film, som siger: "Ved I hvad, jeg er faktisk ikke den lille pige mere, men jeg er heller ikke helt voksen".