Læs også
Kendte
Prins Felix er ikke længere sammen med den et år ældre Karen Bak, som han ellers havde datet i en længere periode.
Det afslører han overfor BILLED-BLADET.
I juli 2021 kunne prins Felix bekræfte forholdet til Karen Bak, da prinsen blev student.
- Det er rigtigt, at jeg er kærester med Karen. Vi har set hinanden i et stykke tid, lød det dengang fra prinsen til B.T.
Og sommeren sidste år havde han da også været på ferie med Karen i familiens ferieresidens Chateau de Cayx i Sydfrankrig, hvilket understregede, at forholdet mellem de to var seriøst.
Men nu er det altså slut mellem de to.
Denne artikel blev for første gang bragt på sh.dk.