Kan I forstå Liams grund til, at han ikke gider at tweete mere?
Der har været lidt stille på Liam Paynes Twitter på det seneste, men det er faktisk helt bevidst, at Liam ikke tweeter så meget i øjeblikket. Han er nemlig blevet ret træt af de reaktioner, han får på det, han skriver.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Wow, internettet er et mørkt sted i disse dage, skrev han på Twitter i tirsdags, og da en fan spurgte, om det er derfor, han ikke rigtig tweeter mere, svarede Liam:
- Ja, jeg føler, at alt, jeg skriver, bliver fordrejet, og det gør det meget mindre sjovt.
Det er lidt trist, at Liam har det sådan, for der er jo ikke noget bedre, end når vores idoler deler ud af deres tanker og humor på Twitter, men kan I forstå, hvorfor Liam har det sådan?
Herunder kan du se, hvordan du får dit idol til at følge dig på Twitter!
Sådanfårduditidoltilatfølgedigpåtwitter
Hvis du kan få dit idol til at svare eller retweete dit tweet, så lægger de mærke til dig og din profil, og der er derfor større sandsynlighed for, at de vil følge dig. Derfor er det en rigtig god idé at finde ud af, hvilken slags tweets dit idol plejer at svare på. Ariana Grande svarer for eksempel mest på søde tweets og komplimenter, mens Ian Somerhalder er helt vild med, når hans fans sender ham kreative tegninger af ham selv.
Nogle stjerner er nærmest online på twitter døgnet rundt, mens andre først kommer på sent om aftenen, når de er færdige med koncerter, filmoptagelser, og hvad de nu ellers render rundt og laver. Hold øje med, hvornår dit idol tweeter mest, og sigt så efter at skrive til dem på de tidspunkter. Stjernerne modtager tusindvis af tweets hver dag, så hvis du skriver, mens de er på, er chancen for, at de ser din besked meget større.
Det er ikke nemt, men chancen for, at dit idol svarer dig eller følger dig, bare fordi du beder dem om det, er altså ret lille! Prøv i stedet at skrive noget sjovt og kreativt, der viser, at du virkelig er fan af dem. Du kan for eksempel fortælle dem, hvor meget deres seneste sang betyder for dig.
Hvis dit idol kun følger en håndfuld personer, så er chancen for, at de kommer til at følge dig meget lille. Men der er altså også vildt mange stjerner, der elsker at svare, retweete og følge deres fans. Både Justin Bieber, Taylor Swift og Ariana Grande svarer tit deres fans på twitter!
Stjernerne finder tit på deres egne hashtags, som de beder deres fans om at bruge. Gør det! Der er ret stor sandsynlighed for at blive retweetet af dit idol, hvis du bruger hashtagget på en kreativ og sej måde.
Det allervigtigste, hvis du vil have dit idol til at følge dig, er, at du ikke spammer dem. Du må gerne skrive til dem, men du må aldrig sende den samme besked igen og igen. Så kan du nemlig være sikker på, at dit idol ikke har lyst til at følge dig, og måske bliver du endda blokeret.