ENDELIG får vi svar på, hvorfor parret valgte at gå fra hinanden!
- Folk finder nok ud af det … det har de allerede. De er ikke dumme.
Sådan siger Liam Hemsworth om forholdet til Miley Cyrus, hvor han mere eller mindre bekræfter, de er sammen igen. Og eftersom de har gået hånd i hånd, og Miley hænger ud med hans familie, har han nok ret i, at folk har regnet ud, at de igen er et par. Men hvad var det så, der gik galt, da Liam og Miley gik fra hinanden i 2013?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det har Liam også fortalt, da han blev interviewet til GQ Australia. Bruddet var faktisk slet ikke så dramatisk, for umiddelbart lyder det som om, at de bare ikke var klar til at være sammen resten af livet.
- Selvfølgelig var det hårdt. Men på det tidspunkt ville vi forskellige ting, og det blev bare nødt til at ske. Vi var begge superunge, og det var en god beslutning på det tidspunkt – vi havde begge brug for det, siger Liam i interviewet.
Men åbenbart kunne de altså ikke undvære hinanden, da det kom til stykket, for pludselig begyndte Miley igen at gå med sin forlovelsesring, og siden har de heller ikke lagt skjul på deres kærlighed, når de har været ude sammen. Dejligt for dem!
Herunder kan du læse nogle af Mileys vildeste citater!
DevildesteMileyCyrus-citater
- Min mor er vildt pinlig! Da jeg var ved at gøre mig klar til at gå på scenen til VMA sagde hun: ”Søde skat, skal du på toilettet, inden du skal optræde?” Og jeg var bare sådan: ”Mor! Kanye West står lige ved siden af os!” – Rolling Stone
- Chihuahuaer er seriøst det mest uhyggelige dyr i verden. – Rolling Stone
Om sin bedste ven Cheyne, der nu er hendes assistent: - Jeg sagde: ”F*** det, min bedste ven skal altså ikke arbejde på Starbucks! Og så har vi arbejdet sammen lige siden.” Rolling Stone.
- I virkeligheden er jeg vildt kedelig. Folk tror, at jeg går på de her smarte klubber og fester med berømte mennesker, men i virkeligheden forlader jeg aldrig mit hus. – US Magazine
- Der var ingen, der talte om manden bag mig til VMA. Det var alt sammen ”Miley twerker op ad Robin Thicke”. Der var ikke nogen, der sagde ”Robin Thicke gnubber sig op ad Miley”. Det er lidt dobbeltmoralsk. – The New York Times
- Du kan ikke tvinge folk til at stoppe med at tale om dig, men du kan give dem noget at tale om. – Rolling Stone
- Jeg er ret cool. Faktisk tror jeg, at jeg er den mest cool person, der findes. – SiriusXM Radio
- Folk synes, det er imponerende, at jeg kan nøjes med at sove i 45 minutter – men jeg er vant til det! – People Magazine.
- En dag gik jeg ind i et storcenter og så mit eget ansigt på en T-shirt. Det fik mig til at føle mig ret magtfuld. – TV-Guide
Om sin optræden til VMA: - Jeg tror, det er meget vigtigt, at jeg ikke Googler mig selv lige foreløbig. - Rolling Stone
- Jeg bliver flov, når folk tager billeder af mig, og så ved jeg ikke, hvordan jeg skal reagere. Jeg kan ikke finde ud af at smile, så jeg stikker bare min tunge ud, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre. – Interview med Barbara Walthers
- Jeg skrev “Liberty Walk” til kvinder, der er fanget i voldelige forhold, men det er en sang, man kan danse til. Man skulle tro, at det var en sørgelig sang, men det er en festsang. – MTV
Jeg vil blive ved med at optræde halvnøgen, for det får folk til at blive og se på mig lidt længere, og så finder de måske ud af, at jeg faktisk godt kan synge. – US Magazine.
- Selv folk, der hader mig, kan ikke benægte, at jeg bogstaveligt talt er det eneste, folk taler om! – US Magazine