Dua_Lipa
Kendte

Dua Lipa viser sig første gang offentligt med sin nye kæreste i Cannes – men hvem er han?

Af Rose Maria Boelsmand 2. juni 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
Han er fransk og har tidligere datet Rita Ora.

Til premieren på filmen "Omar La Fraise (The King of Algiers)" satte Dua Lipa chokbølger gennem beskuerne på den røde løber, da hun ankom.

Ikke blot fordi hun var iført en fænomenal, sort kjole med cutouts og høje slidser fra Celine, men også fordi hun ankom med sin nye kæreste, Romain Gavras.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Parret har været linket sammen (mest på rygtebasis) siden februar i år, hvor de forlod en fest i London sammen, og en måned senere, hvor de blev spottet sammen af en lang linse efter Saint Laurent-showet i Paris.

Dua_Lipa
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Men nu er det altså officielt: Dua Lipa og Romain Gavras danner par. Men hvem er Gavras egentligt?

Den 41-årige franske filminstruktør, som kommer fra Paris, har blandt andet instrueret musikvideoen til Jay-Z og Kanye Wests "No Church in the Wild", parfumereklamer for Dior og Yves Saint Laurent og filmen ’Athena’. Han vandt en Music Awards i 2012 for M.I.A.s "Born Free" musikvideo.

Og han har noget for folk i musikkens verden, for inden han fandt sammen med Dua Lipa, dannede han par med sangerinden Rita Ora.

Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om