Fans er overbeviste om, at Kylie Jenner er gravid
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kun dagen efter Kylie Jenners datter, Stormi fyldte fire i februar, kom Kylie Jenner og Travis Scotts andet barn til verden.
En lille søn, der først fik navnet Wolf, men som Jenner efterfølgende fortalte, de havde taget fra ham igen for at give ham et nyt, som de dog endnu ikke har delt med verden, hvad er.
Men nu, knap seks måneder senere, florerer rygterne nu om, hvorvidt parret har en treer på vej.
Det sker, efter Kylie Jenner valgte at indsætte en række helt særlige emojis som kommentar til kærestens billede i weekenden.
Det ellers uskyldige billede af Travis Scott, der viser ham siddende op ad en bygning, kommenterede Kylie Jenner nemlig med intet mindre end fire gravide emoji-kvinder samt en, der rækker tungen ud.
Jenners kommentar har i skrivende stund fået mere end tusinde kommentarer fra fans, der er sikre på, at parret venter endnu en lille en.
Nogle tror endda, at der kan være tale om tvillinger, siden Jenner har delt fire af den samme emoji, og de to jo allerede er forældre til to.
Fans spekulerer: Har Kylie lige afsløret navnet på sin søn?
Om Jenner og Scott i sandhed snart kan kalde sig forældre til tre (eller måske fire), vides endnu ikke, da hverken sangeren eller realitystjernen har kommenteret på rygterne.
Jenner er dog kendt for at holde sine graviditeter hemmelige – til trods for rygter – så det er ikke sikkert, hun overhovedet vil afsløre, om det er sandt, hvis det passer.
Da hun ventede sit første barn, var det først efter fødslen, hun delte de glædelige nyheder, mens hun anden gang delte nyheden knap fire måneder før sønnens ankomst.
Denne artikel blev første gang bragt hos seoghoer.dk.