Hailey Bieber åbner op og fortæller om angst, usikkerhed og mål for 2019
Men nu åbner den gudesmukke 22-årige altså op om, at hun faktisk har mindst ligeså mange usikkerheder og udfordringer, som os ”almindelige” mennesker, der ikke kan prale af at kysse på Justin Bieber. I et opslag på Instagram skriver hun nemlig, at hun er usikker, bange, sårbar, og at hun ofte bliver både sur og trist. Hun skriver, at hun ofte kommer til at scrolle gennem sit feed og sammenligne sig selv med andre (det kan vi altså godt genkende), og at hver dag kæmper hun med at være selvsikker og hvile i sig selv.
Læs også: Hailey Baldwin taler ud om Justin Bieber
Hendes budskab er, at hun indeholder det samme som alle andre – kendte eller ej – fordi hun jo er et menneske. Og at det er svært at finde ud af, hvem man er, når man konstant sammenlignes med andre.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
”Hvor ville det være fantastisk, hvis unge piger og kvinder kunne støtte hinanden og løfte hinanden op i stedet for at få hinanden til at føle sig usikre, sårbare og små. Vi har alle fejl, men vi er individuelle af en grund med vores egne personligheder, historier og vores egen skønhed”, skriver Hailey Bieber. Hvor kunne vi bare ikke være mere enige, og vi klapper i vores hænder over det fine budskab, hun sender til sine mange fans verden over.
Læs også: Se Justin Biebers og Hailey Baldwins første møde
Hun slutter af med, at hendes 2019-mål er, at hun vil gøre sit bedste for at hvile i sig selv og være sikker på sig selv. For som hun siger: jeg er nok, jeg er elsket, og du er nok, og du er elsket.
Vi er altså lige blevet endnu større fans af Hailey. Det må være svært at åbne op omkring sådan nogle ting, når man har så mange følgere, men det er SÅ sejt, synes vi. Og vi er sikre på, der er vildt mange derude, der kan relatere til det, hun siger. Vores liste med nytårsforsæt er lige blevet liiidt længere.
Se Haileys Instagram-opslag lige her: