Kendte

The Hunger Games – Twilights efterfølger

Af Line Sølvhøj Jensen 1. marts 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Måske har du allerede hørt om bøgerne ”The Hunger Games”? Hvis ikke så læse med her – de er nemlig spået til at blive det nye store efter ”Twilight”!

Hvis du er vild med kærlighed, science fiction og action, så kan du godt glæde dig til "The Hunger Games" kommer i biograferne i 2012. Filmen er baseret på en trilogi, og flere har spået, at filmen vil blive lige så stor en succes som "Twilight".

Forfatteren bag "Twilight", Stephenie Meyer, har udtalt, at hun er besat af "The Hunger Games", og at bøgerne er fantastiske. I 2008 blev bøgerne udnævnt til årets bedste af Publishers Weekly.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad handler den om?
Filmen foregår i fremtiden, hvor Jorden har ændret sig drastisk. Nord Amerika er blevet til Panem, og hvert år bliver der udvalgt en pige og en dreng fra hvert distrikt, der skal kæmpe for deres liv i et tv-transmitteret show. Vi følger 16-årige Katniss og Peeta under deres kamp for overlevelse, hvor kun én må overleve.

Læs også: 16 nye Twilight-stjerner.

Optagelserne til filmen er endnu ikke gået i gang, men flere fans er begyndt at klippe trailere til filmen med de skuespillere, som de håber, bliver castet til filmen. Der går rygter om, at Kaya Scodelario, som er kendt fra serien "Skins", Hunter Parrish, der er kendt fra filmen "17 Again", Alex Pettyfer, Demi Lovato og Emma Watson skal være med i filmen.

Se traileren her: