Se, hvorfor Iggy Azalea er sur på ”Saturday Night Live” efter sin optræden med den danske stjerne Mø.
Forleden besøgte Iggy Azalea og den danske sangerinde Mø "Saturday Night Live", og op til det stjernespækkede besøg promoverede tv-showet selvfølgelig den kommende optræden.
På promoveringsbilledet af Iggy Azalea havde "Saturday Night Live"-folkene redigeret hendes skønhedspletter væk. Den australske sangerinde skrev derfor på Instagram efter sit besøg, at hun var rigtig ærgerlig over, at billedet ikke viste hende, som hun ser ud i virkeligheden, for hun er nemlig rigtig glad for sine skønhedsmærker.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Jeg elskede promoveringsbillederne, men jeg ville altså ønske, at de ikke havde Photoshoppet mine skønhedspletter væk (hey, jeg er glad for dem!!), skrev Iggy Azalea blandt andet på Instagram.
(Artiklen fortsætter under billedet ...)
Derudover gav Iggy Azalea Mø et par opmuntrende ord med på vejen, for Mø havde tekniske problemer under deres fælles nummer "Beg For It", hvilket hun var rigtig ked af bagefter.
- MO, tillykke med din første tv-optræden (Det bliver kun nemmere!), skrev Iggy til Mø.
Vi synes, det er ret sejt, at Igga Azalea fortæller "SNL", at de ikke skal Photoshoppe hendes ansigt uden tilladelse. Forstår I Iggy?
Stjernernessødeefterårsfrisurer
Den afslappede knold øverst på hovedet er stadig vildt hot. Hvis du er lidt frisk, kan du give trenden et twist ved, ligesom Rita Ora, at lave tre små knolde i stedet for én stor.
Lige nu er vilde hestehaler med masser af volume et must! Få Lucys cool hestehale ved at toupere hele molevitten, før du sætter det. Hiv lidt op nederst i hestehalen, så det øverste af dit hår løfter sig en smule.
Det skrabede og våde look er vildt hot lige nu. Få Iggys look ved at redde håret tilbage med masser af shinespray. Perfekt frisure til efter idrætstimen, hvor dit hår stadig er lidt vådt.
En af de allerstørste hårtrends til efteråret er accessories! Gør som søde Chloë og frisk din fine frisure op med et glitrende spænde.
Takket være normcore-tendensen, der handler om at se så normal og enkel ud som muligt, er midterskilningen blevet hot igen! Gør som Kendall og Kim og lav en helt skarp midterskilning med masser af shine.
Pandehår er sejt, og hvis du, som Suki Waterhouse, laver en dyb sideskilning og redder det ud til siden, er det endnu sejere!
Små fletninger, der sidder helt tæt ved hovedbunden, var en af de største tendenser på catwalken til vinterens modeuger. Hvis du ikke er helt frisk på den modige hårtrend, kan du gøre som Bella Thorne og gå efter en lidt blødere version. Lad et par totter hænge løst for at gøre looket endnu mere skødesløst.
Flettede rottehaler er supersøde og vildt nemme at lave! Gør som Alexa og hold looket helt afslappet med enkel makeup og et par løse totter.