Kendte

Jessica Szohr forlader "Gossip Girl"

Af Kristine Bjørkman 12. maj 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Først kom det frem at Taylor Momsen er færdig som fast medlem af castet til den populære tv-serie Gossip Girl, og nu er det også farvel til Jessica Szohr.

Det har længe været kendt, at Taylor Momsen aka Jenny Humphrey i hitserien "Gossip Girl" ikke længere er et af de faste ansigter i serien, og nu er Gossip Girl-karakteren Vanessa Abrams også ude.

Læs også: Er du "Gossip Girl"-ekspert?

Jessica Szohr, der spiller Vanessa i serien, skal ifølge femalefirst.co.uk studere i udlandet. Fans af både Jessica Szohr og Taylor Momsen kan dog glæde sig over, at de to Gossip Girls formentligt vil blive bedt om at gæsteoptræde i de kommende sæsoner af serien.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du kan heldigvis fortsat følge Dan, Blair, Serena, Chuck og Nate samt et nyt medlem af castet. Skuespiller Kaylee DeFer dukker op i sæson fem, og bliver et af seriens faste ansigter.

Læs også: Hvilken Gossip Girl er du?