Kendte

JR fra ”X Factor”: Vi har ikke kærester

Af Tóra Effersøe Mortensen og Line Thamawat 15. februar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De to søde drenge fra JR afslører her, at de begge er single. Men leder de egentlig efter to søde piger, som kan følge dem ekstra tæt i ”X Factor”?

16-årige Rudi og 17-årige Jakob har allerede efter deres første liveshow i "X Factor" smeltet mange pigehjerter, og de vil gerne møde rigtig mange piger.

- Pigerne må gerne komme til os, hvis de møder os på gaden, det, synes vi, er super hyggeligt.

Der er ingen tvivl om, at de to fra JR, synes det er fedt at være blevet kendt, men de går mere op i at blive anerkendt end kendt.

- Vi vil gerne være anerkendt for det, vi laver, og hvis vi bliver kendte, fordi vi har fået anerkendelse, så er det vildt fedt, siger Rudi og Jakob.

Ikke på kærestejagt
JR elsker at være med i "X Factor," og selv om de ved, at der er mange søde piger, som er vilde med dem, så er de ikke på kærestejagt lige nu.

- Vi har ikke kærester nu, og vi leder heller ikke efter kærester, siger JR.

- Men hvis den rigtige dukker op, så ville jeg være åben for at få en kæreste, siger Rudi, og Jakob nikker, de to er stort set enige om alt, og deres kommende kærester skal kunne lide dem begge to.

- Hvis hun kan lide mig, så skal hun også kunne lide Rudi, forklarer Jakob.

Venner først
Der er ingen tvivl om, at deres venskab betyder alt - også mere end musikken.

- Musikken kom efter vores venskab - vi bruger rigtig meget tid sammen hele tiden, og det vil vi altid gøre, også når vi ikke er med i "X Factor".

Er Rudi og Jakob Team Edward eller Team Jacob - se videoen og få svaret.

Læs også: DeeVibez: Musikken førte os sammen

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.