I et nyt interview reflekterer Justin Bieber over sit tidligere forhold til Selena Gomez, og så afslører han, om han helst vil være single eller i et forhold.
Justin Bieber åbnede for nyligt op om sit kærlighedsliv, og i den sammenhæng fortalte han, at han har været single i ret lang tid nu. Han bruger tiden på at genfinde sig selv og hygge sig med sin musik.
- Jeg har ikke været i et forhold i et stykke tid. Jeg chiller bare og hænger lidt ud, mens jeg finder mig selv, fortalte Justin i radiointerviewet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Men det er nu ikke fordi, Justin helst vil være single. Han afslørede nemlig, at han elsker at være i et forhold. Det skal dog ikke være for enhver pris, og det er vigtigt for ham, at hans hjerte får lov til komme sig over bruddet med Selena Gomez, inden han kaster sin kærlighed over en ny pige.
- Jeg er mest til at være i et forhold. Jeg elsker at være forelsket, og jeg elsker at nusse. Jeg elsker alt det der, men jeg fik mit hjerte knust, så nu skal det lige have lov til at hele, fortæller han.
Det er selvfølgelig kun Justin og Selena, der ved, hvad der egentlig skete, da de gik fra hinanden, men der er ingen tvivl om, at det er taget lidt hårdt på dem begge.
Hvad synes du om Justins beslutning om at vente med et nyt forhold?
I galleriet herunder kan du se, hvorfor vi elsker Justin Bieber.
DerforelskerviJustinBieber
På Valentines Dag 2012 besøgte Justin 6-årige Avalanna Routh, der led af en sjælden kræftsygdom. Han holdt kontakten med hende, og han tog hende med på en tur rundt i New York i juni 2012. Hun var også hans ”One Less Lonely Girl” til en af hans koncerter. Da Avalanna døde senere på året, påvirkede det Justin rigtig meget.
Da en tornado ramte Oklahoma i juli 2013, lagde Justin 200 koncertbilletter i statens hovedstad til side til fans, der gik på de skoler, der blev ødelagt i stormen.
Da Justin hørte om Belieberen Kate O’Neill, der var kommet slemt til skade i et biluheld, holdt han en intimkoncert for hende og hendes familie og venner.
For hver billet der bliver solgt til en Justin Bieber-koncert, donerer Justin en dollar til velgørenhed. Overskuddet fra salget af hans parfumer går også til velgørenhed.
Justin arbejder meget sammen med foreningen Make A Wish, hvor børn med livstruende sygdomme kan få deres højeste ønsker opfyldt. Faktisk var Justin den første sanger, der opfyldte hele 200 ønsker for børn, der gerne ville møde ham! Det er altså ret sejt.
Justin Bieber blev selv mobbet i skolen, og derfor blev han vildt imponeret, da han så en video med australske Casey Heynes. Casey blev en internetberømthed, da hans mobbere filmede deres overfald på ham. Casey havde efter tre års mobning endelig fået nok, og i videoen forsvarer han sig selv ved at løfte sin plageånd. Efter at have set videoen sagde Justin, at Casey var et af hans idoler, og han tog ham endda med på scenen under sin koncert i Melbourne!
Efter den forfærdelige tyfon i Fillippinerne hjalp Justin med at samle over tre millioner dollars ind til ofrene. Udover at spille koncert for ofrene, spiller han også basket og dansede med dem. Nurh!
Da Justin skulle være med i ”Saturday Night Live”, købte han pizzaer til de fans, der ventede på ham i køen. Det er altså ret overskudsagtigt!
Selvom Justin har megatravlt, tager han sig alligevel engang imellem tid til at retweete og svare sine fans på Twitter!