Kendte

Justin Bieber hjælper skole med fattige børn

Af Line Sølvhøj Jensen 9. januar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Justin Bieber ved, hvordan det er at vokse op i fattigdom, og måske er det derfor, han valgte at give, hvad der svarer til over 1 million danske kroner, til en fattig skole.

Der var mange af børnene, der blev glade, da Justin Bieber besøgte deres skole for at give dem en overraskelse. Eleverne på skolen kommer alle fra fattige familier, hvor der ikke er mange penge at gøre godt med. Men Justin Bieber gav eleverne et smil på læben den dag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Justin Bieber til fans: Det er ikke i orden.

Foruden at Justin Bieber sang to sange for eleverne, så gav han hele 200.000 dollars til skolen, som svarer til over 1.1 million danske kroner. Halvdelen af pengene var til skolen, og den anden halvdel skal gå til legetøj til eleverne.

Læs også: Er Justin Bieber far til Mariah Yeaters baby?

-Jeg er her for at gøre børn glade. Jeg voksede heller ikke op i et rigt hjem, så jeg ved, hvordan det er, fortalte Justin Bieber blandt andet om sit besøg på skolen.