Husker du Jimilian fra MGP?
Kendte

Kan du huske Jimilian fra MGP?

Af Annahita Zangeneh & Katrine Lund 24. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har snakket med Jimilian om hans karriere og tiden efter MGP, så læs med her, og bliv klogere på, hvordan det er gået ham.

Kan du huske Jimilian fra MGP? Det var ham, der sang sangen "Penge", og dengang var han kun 12 år. Nu er Jimilian gået fra at være "ham fra MGP" til at være et dansk YouTube-fænomen og til nu at være et nyt talent på den danske musikscene.

Få et gensyn med Jimilian i MGP 2006 her:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

17-årige Jimilian fik sit store gennembrud med sangene "Vibration" og "Elsker", der samlet er blevet hørt omkring fem millioner gange på YouTube.

Læs også om MGP-stjernen Sandra Monique

I december sidste år udkom så singlen "Finde dit smil igen", som for alvor fik Jimilian til at bryde igennem, og han var blandt andet live i "Go' Morgen Danmark" på TV2.

- Det var fedt at få muligheden for at optræde på nationalt tv og vise, at jeg kan mere end kun autotune. Det er nemt at høre den udvikling, jeg er gået igennem på "Finde dit smil igen" og for eksempel "Elsker", fortæller Jimilian om oplevelsen.

Hør sangen og se musikvideoen til "Finde dit smil igen":

Indimellem er det svært for Jimilian at få det hele til at hænge sammen med både skole, musik, venner og familie. Det er 10 måneder siden, at Jimilians sidste single udkom, men der er snart nyt musik på vej!

- Til tider kan det godt være svært at få det hele til at hænge sammen, men oftest ligger koncerter og den slags i weekenderne og min studietid om aftenen. En typisk dag for mig starter som alle andres med tidligt op og i skole. Når de så bruger deres eftermiddage på fodbold eller fjernsyn, bruger jeg dem bare i studiet på indspilninger og vokaltræning. Her de sidste mange måneder er meget af energien lagt i en masse optrædener over hele Danmark, og det har været vigtigt at komme ud til mine fans og mærke en masse kærlighed. Derudover har vi arbejdet på en masse nye sange, og min næste single er så godt som færdig. Uden at røbe for meget er det faktisk en sang, der handler om mine fans, og de oplevelser, jeg har haft på de mange koncerter. En slags hyldest til dem, siger Jimilian til ViUnge.

Læs også om Ulrik Munther fra MGP her!

Bonus info:
Jimilian har haft en svær barndom. Han er albansk flygtning, og siden hans familie flyttede fra Albanien i år 2000, har han boet i Belgien og en kort periode i Sandholmlejren, der er en flygtningelejr.

Tjek flere facts om stjernerne ud her!