Katy Perry og John Mayer flytter sammen
Pressen havde på forhånd dømt det til at mislykkes, da Katy Perry og John Mayer begyndte at date. De to musikere har begge en fortid med dårlige forhold og specielt John Mayers ry for at være en rigtig charmør, gjorde Katy Perry usikker på hans kærlighed.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Mange mennesker vil se dem fejle. Deres forhold har også været meget op og ned, selv om de kun har været kærester i et par måneder. Mange af deres venner tror, at det ville ende i gråd, men det har bare bragt dem tættere på hinanden. De er sådan lidt "os imod verden", fortæller en kilde til The Sun.
Læs også: Katy Perry knus over ekskærestens død
Derfor har Katy Perry og John Mayer nu besluttet sig for at flytte sammen i Los Angeles - sejt, at de satser på kærligheden og ikke hører efter alle andre!
- John og Katy har besluttet, at de vil give forholdet et forsøg og leder lige nu efter et sted, de kan bo, afslører kilden.
Læs også: Stilgalleri - kulørte Katy Perry
Katy har også introduceret John til sine forældre, og John har de sidste par år ændret sig meget - han skulle slet ikke være den scorekarl, som han var en gang. Måske er der alligevel håb for, at de to stjerner kan holde sammen?
Hvad tror I?