Kendte

Kellan Lutz og Ashley Greene med i “Breaking Dawn”

Af Line Sølvhøj Jensen 20. maj 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der har været tvivl om, hvorvidt Kellan Lutz og Ashley Greene skulle være med i ”Twilight”-sagen “Breaking Dawn”.

I "Twilight"-sagen spiller Kellan Lutz og Ashley Greene søskendeparret Emmett og Alice Cullen. Det var usikkert, om Kellan Lutz og Ashley Greene skulle være med i filmen "Breaking Dawn", for de ville begge to gerne have en højere løn, og derfor overvejede filmholdet at finde nogle andre til rollerne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men nu har en fra filmholdet bekræftet, at de to "Twilight"-stjerner alligevel har skrevet under på kontrakten til "Breaking Dawn", og det lyder, at de hver især vil komme til at tjene 1,5 million dollars hver for at være med i filmen.

En kilde fortæller, at det er mere, end hvad de har fået for at være med i de andre film, men at det langt fra er, hvad Robert Pattinson og Kristen Stewart får for at være med i filmene. De tjener nemlig omkring 12 millioner dollars hver.